Metallica burde – om nogen – vide, at man ikke skal tage let på HEAVY Metal (tænk over det!), men det var efter min bedste overbevisning dét, bandet gjorde i Forum på den fjerde og næstsidste af bandets koncerter i København i denne ombæring.
Man kan så ikke fortænke bandet i, at ét af stoppestederne for det triumftog, Metallica har har kørt gennem København den sidste uges tid, må hedde "walk-over", og det var så dér, toget eller limousinen på cruise-control, om man vil, gjorde ophold mandag aften.
Med en mildest talt mærkværdig sætliste foran et publikum, som efter Metallica-standard må betegnes som komatøst snarere end – som til de forudgående koncerter – kogende, kom Metallica kun lejlighedsvist op i de kvalitative skylag, de hidtil har befundet sig på til disse koncerter.
"Det er sgu’ lidt fesent," som flere tilstedeværende musikere fra fremtrædende danske bands (navnene er tilbageholdt for at beskytte de skyldige) påpegede, som koncerten skred frem.
Og jo, det var det. På overfladen er der jo intet som helst at sige numre som "Ride The Lightning" og "Leper Messiah" på, men eksekveringen af dem var så udpræget "Metallica Light", hvilket jo selvsagt er en modsigelse i sig selv. Ikke desto mindre var det sådan, det var. Musikken VILLE sgu’ ikke rigtigt ud over rampen denne aften.
Det hjalp så også fedt, at Metallica for første gang i København fraveg deres nådesløse Heavy Metal strategi ved at kyle tvivlsomme 90’er semi-alternative numre som det middelmådige "The Memory Remains" og den torskekedsommelige "No Leaf Clover" ind i sættet, ligesom den i øvrigt fremragende instrumentale metalsymfoni "Suicide And Redemption" fra "Death Magnetic" albummet til min irritation simpelthen ikke virkede i en koncertsituation.
Det gjorde til gengæld nådesløse thrash metal angreb som de særdeles velkomne "Phantom Lord" og – i særdeleshed – den fænomenale og alt for oversete "Dyers Eve". Men dér er Metallica altså også oppe i højeste gear, og det klæder dem simpelthen ikke at gå ned i andet eller tredje, som de gjorde et langt stykke ad vejen mandag.
Men – som sagt – det er kun menneskeligt, hvis Metallica med fem koncerter i krævende København en enkelt gang føler sig draget af en rasteplads undervejs på turen. Hvorfor det så blev sådan netop mandag aften findes der næppe nogle gangbare forklaringer på, andet end at selv et band af Metallicas format ind imellem simpelthen tager et pusterum.
Nogle gange opdager publikum det. Andre gange ikke. Denne gang opdagede vi det.
