Står du ofte alene med dine problemer? Lær hvordan I gør den enes problemer til en fælles styrke. Få sexolog Maj Wismanns råd her.

Det er ikke mit problem, fiks det selv...

I min parrådgivning møder jeg ofte par, hvor den ene har et problem, som den anden nægter at tage del i. Det kan handle om både store følelser og praktiske gøremål.

»Jeg har ikke noget problem med det, så hvorfor skulle jeg gøre noget ved det,« lyder ræsonnementet, der kan få den ene – og nogle gange begge to – til at føle sig ensom og overladt til sig selv.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og få Sexolog Maj Wismanns råd til, hvordan man i et parforhold griber det an, når den ene part føler at han/hun står mutters alene med problemerne. Det bliver først rigtig en belastning for forholdet, hvis der ikke bliver taget et fælles ansvar for problemerne - også de individuelle.


Står du ofte alene med dine problemer? Lær hvordan I gør den enes problemer  til en fælles styrke.

Det er ikke mit problem, fiks det selv...

I min parrådgivning møder jeg ofte par, hvor den ene har et problem, som den anden nægter at tage del i. Det kan handle om både store følelser og praktiske gøremål.

»Jeg har ikke noget problem med det, så hvorfor skulle jeg gøre noget ved det,« lyder ræsonnementet, der kan få den ene – og nogle gange begge to – til at føle sig ensom og overladt til sig selv.

Problemet kan være hvad som helst: At den ene savner mere nærhed i hverdagen, mens den anden egentlig har det ganske glimrende. At den ene savner flere dybe samtaler, bedre styr på hverdagen, eller det kan være, at den ene har mistet lysten til sex og ikke anerkender, at den anden oplever dét som et problem.

Uanset hvad problemet er, er partnerens svar ofte det samme: ’Det må du selv løse.’

Ejeren står alene

Her kommer problematikken, som kan få ellers velfungerende parforhold til at gå helt i hårdknude: At den, der ’ejer’ problemet, får lov at stå alene med det.

Ofte er det problemer, der på en eller anden måde er følelsesmæssige, som man bliver ladt alene med. Det får det til at gøre betydeligt mere ondt hos den part, der får lov at føle ensomheden i problemløsningen. Især bliver det hårdt, hvis den anden part i virkeligheden er den, der er med til at udløse problemet. For hvad stiller man så op?

Der kan være mange grunde til, at man vælger ikke at hjælpe sin partner. Specielt hvis man selv er en del af problemet.

Virkeligheden er langt mere nuanceret, end denne klumme tillader at uddybe, men det ændrer ikke på det faktum, at hvis man oplever et problem, som ens partner ikke vil være med til at løse, så gør det ondt, og det kan over tid drive par fra hinanden.

Det er klart nemmere at finde motivationen til at løse problemer, man selv føler. Men man behøver ikke at forstå, hvorfor ens partner har problemet, for at kunne hjælpe ham eller hende. Man skal bare anerkende, at problemet er reelt for ens partner og så hjælpe så godt, man nu kan, med at finde en løsning.

Handler ikke om dig

Desværre ender forsøget på at finde en løsning ofte i diskussioner, hvor vi har travlt med at fortælle vores partner, hvordan vi selv ville reagere, føle, handle, sige, gøre og så videre.

Og så kommer man væk fra at finde en fælles læsning på problemet. I stedet bliver det en belæring om, hvordan ens partner burde føle. Hvilket som regel kun gør problemet værre. Og hånden på hjertet. Man ved ALDRIG, hvordan man selv ville reagere, hvis man stod i netop den situation, ens partner står i (medmindre man rent faktisk har stået der før).

Pointen er – at jo mere I anskuer problemet som et team, des tættere vil I komme på hinanden. Det vil give jer begge en oplevelse af at blive mødt med støtte og forståelse, hvilket er essentielt for, at kærligheden, relationen og intimiteten imellem jer kan gro.

  • MAJS Tip: Man behøver ikke at forstå, hvorfor ens partner føler at noget er et problem for at kunne hjælpe ham eller hende

GUIDE

Problemer bliver ved med at være problemer, indtil de bliver løst. Du kan vælge at være en del af løsningen – eller en del af problemet
Syv spørgsmål, som du og din partner bør stille jer selv og hinanden:

  1. Hvem ejer problemet?
  2. Hvem skal være med til at løse det?
  3. Hvad får du ud af at melde dig ud fremfor at hjælpe med at finde en løsning?
  4. Kan man hjælpe med at løse og håndtere et problem, selvom man ikke selv oplever eller forstår problemet?
  5. Hvis du på grund af din adfærd er en del af problemet, hvad vil du så få ud af at få løst problematikken?
  6. Vil jeres parforhold blive stærkere eller svagere af, at I løser problemet i fællesskab?
  7. Hvad forhindrer dig i øjeblikkeligt at hjælpe?