Den OL-vindende løber Dame Kelly Holmes sprang ud som homoseksuel i juni måned i alderen 52 år.

Hun har dog vidst det i længere tid, beretter Metro på baggrund af talkshowet 'Loose Women'.

Dame Kelly indså, at hun var homoseksuel tilbage i 1988, hvor hun var soldat i 'Women's Royal Army Corps'. Dengang var hun blot 17 år.

Her kyssede hun en kvindelig kammerat. Lige siden har hun skjult sin seksualitet af frygt for konsekvenserne.

For helt op til år 2000 var homoseksuelle bandlyst fra den britiske hær, og omkring 200 soldater blev hvert år frataget deres medaljer og smidt ud af den britiske hær blot for at være homoseksuelle. Og Dame Kelly Holmes frygtede altså for konsekvenserne for sin militære karriere ved at stå frem som homoseksuel.

Efterfølgende har frygten for at tale åbent om sin seksualitet været en invaliderende faktor i hendes liv. Men ikke længere.

»Jeg føler mig fri, jeg er glad for første gang i mit liv. Jeg har også mødt så mange mennesker,« fortæller hun.

»Jeg er blevet mere fri!«