En bilist er mandag aften kørt overfor rødt lys i Holstebro.

Og det har ført til et voldsomt uheld, hvor to biler er kørt sammen.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands politi til B.T.

»Der sker det, at en person simpelthen overser, at der er rødt i et kryds og kører over, hvorefter personen brager ind i en anden bil,« fortæller Jens Claumarch, der er vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Uheldet er sket ved Ringvejen og Viborgvej i Holstebro.

Politiet oplyser, at der er en person, der er kørt til tjek på hospitalet.

Han understreger dog, at der ikke er tale om alvorlig personskade.

Politiet modtog anmeldelsen 22.07.