Fredag aften har patruljevogne fra Københavns Politi standset flere personbiler i Bellahøj.

Man er netop i gang med at ransage bilerne, da B.T. taler med vagtchefen ved Københavns Politi, Dyre Sønniksen.

»Det var nogle biler, der var interessante. Vi kan ikke sige mere endnu. Politiet er stadig i gang med at tale med personerne i bilerne,« siger vagtchefen.

Han fortæller, at det er tre biler, politiet har bragt til standsning.

På fotos fra B.T.s mand på stedet kan man se, to mænd med hættetrøjer, der sidder på asfalten - den ene mellem en personbil og en politibil, og den anden op ad politibilen.

Klokken 22.23 kan Henrik Svejstrup,vagtchef ved Københavns Politi fortælle, at man fandt en person, der var i besiddelse af en kniv.

Personen fik en bøde. Ingen anholdte.