Med et dyk i en af kasserne i kosterkælderen under Politigården i København var drabsafdelingen med 16 års forsinkelse i stand til at fremtrylle de dna-spor, der naglede Amagermanden til et af de gerningssteder på Amager, hvor han begik en grov voldtægt mod fire unge piger.
I den såkaldte kosterkælder gemmer politiet sit guld. Både helt bogstaveligt, når værdifulde smykker og gigantiske designerfjernsyn støves op som tyvekoster, og når centrale effekter fra eksempelvis et drab bliver gemt i årevis, fordi der måske i fremtiden kan vrides et vigtigt bevis ud af dem.Desværre står mange tyvekoster og samler støv i kælderen, hvorefter de ender på politiauktion. Danskerne er simpelthen for dårlige til at dokumentere ejerskabet på deres værdier, så alt for ofte når de aldrig tilbage til ejermanden, lyder det fra politiet.
Ender på kosterauktion
Når man bevæger sig ned i kosterkælderen lugter der - udover af hengemte genstande - også kraftigt af hash fra de mange beslaglagte pakker.- Effekterne bliver her, indtil sagerne er overstået. Typisk mellem tre og fire måneder i indbrudssager, og hvis ejermanden ikke er fundet inden da, så ryger tyvekosterne på kosterauktion, siger politikommissær Ove Randrup fra Station City.
Han leder til daglig efterforskningsholdet for røveri og indbrud og har beskæftiget sig med samme område i mange år.
Han er godt træt af, at danskerne er så dårlige til at dokumentere ejerskabet på deres værdier, og at tyvekosterne derfor alt for ofte ender på politiauktion.
- Udgangspunktet er, at mange effekter ikke er ordentlig registreret. Serienummeret bliver simpelthen ikke skrevet ned - og så har effekten svært ved at finde tilbage til ejermanden. Hvis man ikke kan dokumentere, at man ejer pågældende fjernsyn, så kan vi ikke udlevere det, siger Ove Randrup.
Ejerløse tyvekoster
Rummet i kælderen af Københavns Politigård er stort. Det er rigtig stort. Vi passerer hurtigt de første mange Arne Jacobsen møbler, vægmalerier og hp-computere, der endnu ikke er pakket ud af den oprindelige emballage. Kosterkælderens førstemand, Per Knudsen, hiver et lagen til side og afslører et kæmpe B&O-fjernsyn.
- Dem får vi mange af, siger Per Knudsen og kigger rundt på de mange fladskærme, der pryder stort set alle hylder i kælderen.
De ejerløse tyvekoster tager ikke alene plads i kælderen, de ender ofte med at besværliggøre efterforskningsarbejdet.
- Det sker, at vi bliver nødt til at tilbagelevere koster til den formodede indbrudstyv, hvis vi ikke kan bevise, at kosterne er stjålne, og hvis vedkommende i øvrigt har en rimelig fornuftig forklaring på, hvor han har genstandene fra.
Hvis kosternes identifikationsnumre derimod er registreret i forbindelse med anmeldelsen, så kan vi både levere kosterne tilbage og sigte indbrudstyven for et indbrud på et bestemt gerningssted, siger Ove Randrup, der undertreger, at registreringen gør politiets arbejde meget lettere.
Han opfordrer derfor til, at man mærker sine værdigenstande eller skriver genstandenes serienumre ned.
- Vi vil meget gerne opfordre folk til at registrere deres fjernsyn, møbler og andre værdier. På den måde er det meget lettere at finde en efterlyst genstand, siger Ove Randrup.
Per Knudsen rydder jævnligt ud i kosterrummet. Faktisk hver gang en sag afsluttes, men der findes kasser, som måske aldrig forlader kælderen under Politigården.
- Vi har uopklarede sager tilbage fra 81’. Drabssager bliver jo aldrig forældede, siger Per Knudsen.
