Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Københavns Politi, akutberedskabet og Hovedstadens Beredskab er tidlig tirsdag morgen til stede ved en lejlighed på Blågårds Plads i København.
»Fundet en lejlighed på fjerde sal der er pakket med røg,« skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.
Beredskabet tilføjer, at der nu sendes røgdykkere ind i lejligheden.
»Det er formentlig opstået i en elevatorskakt. Der er kun røg og ingen flammer,« siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Brix.
Politiet blev alarmeret af en beboer på tredje sal i opgangen på Blågårds Plads klokken 05.33.
»Umiddelbart er der ingen meldinger om tilskadekomne,« lyder det fra vagtchefen.
Hovedstadens Beredskab oplyser i et nyt tweet klokken 06.19, at slukningsarbejdet nu er påbegyndt.
»Vi bliver på stedet og undersøger lejligheder for røgspredning,« tilføjer beredskabet, som forventer at blive på stedet en times tid endnu.