En simpel aflæsning tog mandag morgen en dramatisk drejning.

Her endte en lastvogn på Selinevej i København med at vælte – den 60-årige chauffør kom til skade.

»I udgangspunktet er det ikke kritisk, men han er kørt til undersøgelse,« siger vagtchef ved Københavns Politi Jess Voldager.

Anmeldelsen om arbejdsulykken kom klokken 6.20, og det var et specielt syn, der mødte betjente og ambulanceredderne, da de nåede frem.

Den væltede lastvogn.
Den væltede lastvogn. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Her lå en lastvognen på siden – oven i en gravemaskine.

»De var i gang med at læsse nogle betonklodser af ladet. Og så sker der en form for vægtudveksling, der gør, at lastvognen simpelthen tipper og vælter,« vagtchef Jess Voldager.

Politiet er fortsat i gang med at undersøge, hvad der præcist er sket, men chaufføren sad inde i førerhuset og var ved at tippe ladet, da lastvognen væltede.

Det er vognmanden selv, der skal sørge for at få rejst lastvognen op igen.