Tidligere rocker Lars Jensen skulle i sidste uge likvideres af Hells Angels og stifter nu forening, der vil have HA forbudt ved lov

Den tidligere Hells Angels rocker Lars Jensen skulle i sidste uge være blevet likvideret af personer fra Hells Angels.

Det skriver Lars Jensen i en pressemeddelelse, hvor han også inviterer til pressemøde torsdag kl.12

Lars Jensen tager nu initiativ til at stifte foreningen: Forbyd Hells Angels. Der blandt andet vil arbejde målrettet på, at få rejst påstanden om, at Hells Angels, i samfundets interesse, skal forbydes ved lov, ved en domstol.

Lars Jensen skriver i pressemeddelelsen, at angrebet var en direkte konsekvens af hans foredragsvirksomhed samt udtalelser til pressen, hvor han 
bl.a. advarer mod Hells Angels hvervning af håndlangere blandt unge mennesker.


'Lars Jensen har efterfølgende, på trods af politiets kraftige anbefalinger om at gå under jorden, valgt at insistere på retten til at leve et almindeligt liv sammen med sin familie.

bt.dk har været i kontakt med Lars Jensen, men han ønsker ikke sige noget før pressemødet på torsdag.

Lars Jensen har tidligere været prospect i Hells Angels for mere end ti år siden. Han har siden fortalt om sin fortid og advaret unge mennesker mod at drage ind i rockermiljøet.