Torsdag aften er en 37-årig mand anholdt efter at have frihedsberøvet en kvinde på Avnstrup Asylcenter på Midtsjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands politi i en pressemeddelelse.

Politiet forventer at sigte den 37-årige mand for ulovlig frihedsberøvelse, trusler og ulovlig våbenbesiddelse.

Efter en anmeldelse mødte politiet talstærkt op ved Avnstrup Asylcenter i eftermiddag.

Her havde den 37-årige beboer barrikaderet sig inde på et værelse, hvor han tilbageholdt en kvindelig gæst mod hendes vilje.

Vidner på stedet oplyste Politiet, at den 37-årige, mandlige beboer udviste truende adfærd og var i besidelse af en pistollignende genstand.

Klokken 20.09 blev den 37-årige anholdt uden dramatik.

Kvinden, der var tilbageholdt på værelset, slap uskadt.

Efter anholdelse ransagede Politiet den 37-årige beboers værelse.

Her fandt de en pistol, som blev beslaglagt.

Den 37-årig er nu indbragt til afhøring på politistationen og forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen, så han kan blive varetægtsfængslet.

Årsagen bag gidseltagningen ved Politiet endnu ikke, men de er i gang med at undersøge sagen.