En 67-årig tysk mand, der har været forsvundet siden en kæntringsulykke i Femern Bælt 20. august, er nu fundet død. Det skriver folketidende.dk.

Manden var på fisketur med sin søn ved Langeland, da deres gummibåd kæntrede. Dagen efter blev den 22-årige søn fundet på en platform til en havvindmølle, som han havde klamret sig til i et døgn.

Læs også: Far-søn-tur endte tragisk: Søn måtte redde sig i land ved havvindmølle

Der var i første omgang ingen spor efter faderen, men søndag opdagede en fisker liget af en ældre mand i farvandet syd for Ærø. Retsmedicinsk Institut i Odense har ifølge folktidende.dk bekræftet, at der er tale om den 67-årige tysker.

BNB