Sager som denne er et godt eksempel på, hvorfor offentlige myndigheder med fordel bør have en såkaldt whistleblower-ordning, hvor ansatte, der oplever ulovligheder eller andre uregelmæssigheder på jobbet, trygt kan henvende sig.
Det mener professor i strafferet Lars Bo Langsted.
- Den her sag illustrerer jo tydeligt behovet for en whistleblower-ordning. Her kunne den pågældende ansatte på lønningskontoret, som oplevede det her, trygt have henvendt sig uden frygt for repressalier, siger han og vurderer, at der er tale om bedrageri, såfremt den ansattes oplysninger om at mellemlederen bevidst gav forkert løn til sygeplejersken er korrekte.
Det har endnu ikke været muligt, at få regionrådsformand Bent Hansens holdning til en eventuel etablering af en whistleblower-ordning i regionen, hvor man efter dagens artikel i BT nu er gået i gang med at kulegrave det mulige bedrageri.
En sådan ordning kunne måske have forhindret nogle af de mange skandaler, der er kommet frem om den retspykiatriske afdeling det seneste år. Her har BT ved hjælp af flere nuværende og tidligere ansatte - hvoraf flere har været anonyme - afsløret, hvordan hospitalsledelsen skjulte 24 ud af 27 flugter i 2012 samt hvordan patienter er blevet udsat for vold og overmedicinering med ledelsens vidende.
Sagerne har indtil videre ført til, at to ansatte er blevet fyret, syv har fået skriftlige advarsler, og at en overmedicineret patients dødsfald i øjeblikket kulegraves af Østjyllands Politi.
Hverken den pågældende mellemleder, som skulle have orkestreret bedrageriet, eller den sygeplejerske, som skulle have modtaget pengene, har ønsket at udtale sig til BT. LÆS ALT OM DET SKANDALERAMTE HOSPITAL PÅ BT.DK/GALEHUSET HER
