Med kone, to børn, hus og en bil, som han stort set altid bakker ind i indkørslen, føler journalist Thomas Skov sig for alvor voksen. Det er gået hurtigere, end han havde regnet med, men det har givet ham en dejlig ro.

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
»Jeg synes egentlig, at det er, at der begynder at komme en ro. Jeg er på en måde landet i min alder. For et par år siden syntes jeg, at jeg opførte mig ældre, end jeg egentlig var. Det tænker jeg ikke mere. Jeg har aldrig haft det sådan, at jeg er gået i panik over min alder, men jeg har godt kunnet tænke, at mine venner lavede noget, som så fedt ud, mens jeg selv kørte i Bauhaus.«

»I dag kører jeg stadig i Bauhaus, men nu nyder jeg det faktisk. For 10 år siden ville jeg have forsvoret, at det kom til at ske. Jeg troede heller ikke, at jeg nogensinde skulle ønske mig en hyndeboks, men den er øverst på ønskelisten nu, og jeg har nok været mere på genbrugspladsen, end jeg har haft sex, i det seneste år – og det har sgu været fint.«

Hvorfor tror du, at du følte dig ældre end din alder for et par år siden?
»Jeg tror bare, at jeg blev voksen hurtigere, end jeg troede, at jeg skulle være det. Det er ikke noget, som jeg har fortrudt. Jeg har dejlige børn, er godt gift, har hus og alt det der, men det er specielt det med at se sig selv som voksen. Jeg havde måske først troet, at jeg ville have det sådan her, når jeg havde passeret 40 år.«

»Nu ser jeg mig selv bakke bilen ind i stedet for at parkere den i båsen og en række andre ting, som jeg så mine forældre gøre, da jeg voksede op. Jeg troede, der ville gå mere tid, før det skete for mig. Men pludselig er de år bare gået, og jeg er blevet voksen.«

Hvordan har det været at blive voksen hurtigere, end du regnede med?
»Rigtig fint! Jeg savner ikke noget ved 20'erne. Det er ikke længe siden, at der igen var studenter, der kørte rundt i gaderne, og når jeg ser dem, bliver jeg selvfølgelig nostalgisk og tænker over, hvor fedt det var at køre rundt i vogn. Helt ubekymret på så mange punkter. Men alligevel er jeg så glad for, at det ikke er mig, der kører rundt der nu. Jeg er glad for, hvor jeg er i dag. Jeg er jordbunden og behøver ikke tænke over, at jeg skal være alle mulige andre steder mere.«

Har du før haft lyst til at være andre steder, end du var?
»Jeg oplevede – ligesom mange unge mennesker, tror jeg – en eller anden form for rastløshed i forhold til, hvor jeg skulle hen, hvem jeg skulle være, og hvad jeg skulle lave. Jeg havde alle mulige mål og ambitioner. Det kan man selvfølgelig også godt have, selv om man er over 30 år, men det er alligevel ikke helt det samme. Jeg har ikke travlt med at nå alle mulige mål i min karriere, lave nye programmer eller noget. Den der desperate higen efter at lave noget andet, og at det skal være vildere og vildere hele tiden, er lagt væk.«

Hvad tænker du så om de kommende år?
»Jeg håber, at de kommende år vil byde på noget af det, som jeg nyder allermest. Nemlig at være sammen med mine børn, og nyde dem, mens de er små. Det har jeg fået tudet ørene fulde af fra alle mulige andre kloge hoveder, og jeg kunne egentlig godt blive lidt irriteret over at få det at vide hele tiden, men det er virkelig noget, som man skal prioritere. De bliver jo hurtigt store.«

»Og det er jo klart, at der med ens job følger nogle forpligtelser, og at man skal være nogle bestemte steder på bestemte tidspunkter, men jeg forsøger at være så fleksibel som muligt. Derfor går der sjældent dage, hvor jeg ikke leger med dem og bruger tid sammen med dem. Jeg har taget farrollen på mig, og det er skønt!«

Artiklen er leveret i samarbejde med Alt for damerne.