På DR lavede de kunstprogrammet 'Søs, Molly og malerne'. Nu fortsætter mor og datter samarbejdet på TV 2.

Når TV 2 den 1. december har premiere på deres nye familiejulekalender 'Kometernes jul', bliver det første gang, man ser Søs og Molly Egelind sammen i en tv-serie.

Molly Egelind fortæller, at de ikke har 'vildt mange' scener sammen, da hendes karakter mest er sammen med børnene i julekalenderen, mens hendes mors rolle mest er sammen med de voksne.

»Men vi har scener sammen, og vi delte også garderobe, så det var vildt hyggeligt,« fortæller hun med et smil.

Søs Egelind (spiller Bolette-Henriette) og Molly Egelind (spiller Anna) fotograferet under pressemøde på TV 2s nye familiejulekalender 'Kometernes jul', i København torsdag den 18. november 2021.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Søs Egelind (spiller Bolette-Henriette) og Molly Egelind (spiller Anna) fotograferet under pressemøde på TV 2s nye familiejulekalender 'Kometernes jul', i København torsdag den 18. november 2021.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

»Ja, det skønne var, at på grund af corona skulle vi for eksempel spise i vores egen garderobe, så fordi Molly og jeg var i boble sammen, måtte vi dele garderobe,« fortæller Søs Egelind og tilføjer:

»Det var da surrealistisk pludselig at være på arbejde med sit 'barn', men det var fedt at opleve, hvor dygtig, velforberedt og god hun er. Det var skidehyggeligt.«

Begge tilføjer, at det derudover ikke var svært at blande arbejde og privatliv sammen under optagelserne.

Molly Egelind erkender, at det selvfølgelig giver en tryghed at arbejde med én, man kender ekstra godt, men ellers oplevede de det ikke som noget særligt.

Inden optagelserne gik i gang, blev de spurgt hver især, om de egentlig havde noget imod at spille sammen.

»Det havde vi selvfølgelig ikke,« smiler Søs Egelind.

»Jeg synes faktisk, at det var sødt tænkt og meget respektfuldt. Men det var selvfølgelig helt fint,« lyder det fra Molly Egelind.

Mens Søs Egelind har et længere julekalender-cv – hun har blandt andet medvirket i 'Mikkel og guldkortet', 'Nissernes ø' og 'Jul i den gamle trædemølle' – er 'Kometernes jul' Molly Egelinds første rigtige prøvelse med det langstrakte format.

Søs og Molly Egelind i TV 2's julekalender 'Kometernes jul'.
Søs og Molly Egelind i TV 2's julekalender 'Kometernes jul'. Foto: Christian Geisnæs/TV 2
Vis mere

»Jeg har tidligere været til tonsvis af castings. Jeg tror, jeg var til casting som Yvonne på 'Olsen-banden'-julekalenderen ('Olsen-bandens første kup' fra 1999, red.), men der var jeg for høj,« husker hun tilbage og tilføjer:

»Jeg spillede ond stedsøster i 'Den anden verden' (DR-julekalender fra 2016, red.), men i år er jeg med i alle 24 afsnit, så det er noget helt andet, og jeg er vild med julekalenderkonceptet.«

Søs og Molly Egelind mener, at det er helt tilfældigt, at de i efteråret først lavede 'Søs, Molly og malerne' sammen på DR1, og nu altså kort efter er med i den samme julekalender på TV 2.

»Vi optog først kunstprogrammet efter julekalenderen,« forklarer Søs Egelind.

Molly Egelind (spiller Anna) fotograferet under pressemøde på TV 2s nye familiejulekalender 'Kometernes jul', i København torsdag den 18. november 2021.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Molly Egelind (spiller Anna) fotograferet under pressemøde på TV 2s nye familiejulekalender 'Kometernes jul', i København torsdag den 18. november 2021.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

»Vi gik i gang med julekalenderen, to uger efter at jeg blev færdig med at lave 'Sygeplejeskolen',« lyder det fra Molly Egelind.

'Søs, Molly og malerne' modtog for nylig kritik fra en litteraturlektor fra Syddansk Universitet, der mener, det lefler for laveste fællesnævner.

Søs Egelind oplever selv, at programmet har været et hit blandt 'almindelige mennesker', men de ved ikke, om der kommer en sæson to.

»Nu må vi se, hvad fremtiden bringer. Det var i hvert fald en kæmpe fornøjelse,« lyder det fra Molly Egelind, mens Søs Egelind tilføjer, at der i hvert fald er masser af ting, man kunne tage fat på i en eventuel fortsættelse.

Hør seneste udsendelse af B.T.s podcast 'Det vi taler om' herunder: