Da den danske sangerinde Sannie Carlson mistede sin lille datter bare tre dage efter fødslen, valgte hun at kaste sig over arbejde - og masser af det - for at glemme sorgen.

Man bliver stærkere af det, der har gjort livet svært for én. Men det betyder ikke, at det gør det nemmere.

Det forklarer Sannie Carlson, som de fleste kender under kunstnernavnet Whigfield og fra sangen 'Saturday Night', der i 1994 hærgede klodens hitlister og sikrede hende en plads i rekordbøgerne, da den debuterede som nummer ét på den britiske singlehitliste.

»Når der sker noget forfærdeligt i ens liv, så lukker man sig mange gange ind i sig selv og i sin sorg. Det, at have mistet et barn, det kan man kun forstå, hvis man selv har været mor. Det er ikke noget, man kommer sig over. Aldrig. Den eneste måde, jeg klarede mig igennem det, var ved bare at arbejde og arbejde og arbejde og arbejde. For hver gang, jeg har for meget fritid, så begynder jeg at tænke. På det dårlige,« siger hun.

Mandag blev det afsløret, at den i dag 47-årige sangerinde stiller op til dette års Melodi Grand Prix, der bliver afholdt i Aalborg næste måned.

Jørgen De Mylius præsenterer Sannie Charlotte Carlson og sangen 'Boys On Girls' ved et pressemøde i DR Byen, hvor de 10 solister til Dansk Melodi Grand Prix 2018 offentliggøres.
Jørgen De Mylius præsenterer Sannie Charlotte Carlson og sangen 'Boys On Girls' ved et pressemøde i DR Byen, hvor de 10 solister til Dansk Melodi Grand Prix 2018 offentliggøres. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Da hun for 18 år siden fandt ud af, at hun var gravid, havde hun ellers tænkt sig at indstille sin karriere og være mor i stedet.

»Jeg ringede min manager op og sagde, at jeg ville stoppe. Han var glad på mine vegne og sagde, at det var en god idé,« husker Sannie Carlson, der i dag bor i Italien.

Dengang boede hun i Ghana med sin kæreste, men da hun var syv måneder inde i graviditeten, begyndte hun pludselig at få veer. Hun fik medicin for at få veerne til at stoppe, men til sidst besluttede lægerne på hospitalet, hvor hun var indlagt, at den lille datter skulle til verden.

Desværre var der kun to kuvøser på hospitalet, og der var børn i dem begge.

»Så hun overlevede kun i tre dage, efter hun var blevet født. Hun var lige lidt for lille til at klare det,« siger hun og er tavs et kort øjeblik, før hun stille fortsætter:

»C'est la vie.«

Det har dog taget hende lang tid, før hun er kommet dertil, hvor hun kan sige, 'det er livet'.

»Det kan jeg også kun gøre nu. Det kunne jeg ikke dengang. Dengang var jeg ved at blive skør. Jeg tror, det tog mig ti år, før jeg rigtigt var kommet mig over det. Det er nok også derfor, jeg ikke har børn i dag. Jeg vil ikke prøve igen,« siger hun.

Whigfield fotograferet i 1995.
Whigfield fotograferet i 1995. Foto: SVEND ÅGE MORTENSEN
Vis mere

Dengang det skete, søgte hun ikke hjælp. Hendes daværende kæreste, der var halvt inder, halvt afrikaner, og hans familie havde en anden måde at håndtere sorgen på som følge af deres kultur. Derfor tænkte hun, 'nu må du holde op med at græde' eller 'tænk på i morgen'.

»For dem var sorg og smerte noget, man hurtigt skulle over. Man skulle ikke sidde og græde,« forklarer Sannie Carlson og fortsætter:

»Så det var faktisk først mange år efter, jeg besluttede mig for at tage til en professionel og tale om det. Jeg havde egentlig altid tænkt, at det var noget mærkeligt noget at betale en person for at sidde og lytte på ens problemer, men så fandt jeg ud af, at det ikke så meget er det, at der sidder en og lytter, men at det lige så meget er, at jeg sidder og lytter til mig selv og mine tanker.«

Hun arbejder dog stadig meget. Og tabet af datteren er noget, hun aldrig helt vil komme sig over.

»Det er nok noget, der vil fortsætte sådan, til jeg dør,« siger hun.

Sannie Carlson under en af de første øvere med sine dansere, inden det går løs med kostumer og rekvisitter.
Sannie Carlson under en af de første øvere med sine dansere, inden det går løs med kostumer og rekvisitter. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Fem måneder efter, hun mistede datteren, ringede hun derfor til sin manager.

»Jeg sagde: 'Nu kommer jeg igen'.«

Hele oplevelsen har dog gjort, at hun ikke længere ønsker sig at få børn.

»Da jeg endelig efter nogle år mødte den person, jeg er sammen med nu, der var jeg allerede 42 år. Udover at jeg var oppe i alderen, så fik jeg også konstateret brystkræft, så det var nødvendigt med strålebehandling,« forklarer Sannie Carlson.

Da hun var yngre, fik hendes mor også konstateret en knude i sit bryst. Siden har hun været meget opmærksom på at mærke efter selv, og det var på den måde, hun for tre år siden tilfældigt opdagede knuden, da hun en aften sad i sofaen og så fjernsyn.

»Det mærkelige var, at svulsten lå det samme sted, som min mors lå. Min italienske læge mente, at det nok var min mor, der havde lagt den der, så jeg nemt kunne finde den,« siger hun.

Sannie Carlson blev efterfølgende opereret og kom i behandling, og den dag i dag går hun endnu til kontrol hvert sjette måned.

Sannie Carlson under en af de første øvere med sine dansere, inden det går løs med kostumer og rekvisitter.
Sannie Carlson under en af de første øvere med sine dansere, inden det går løs med kostumer og rekvisitter. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Sannie Carlson under en af de første øvere med sine dansere, inden det går løs med kostumer og rekvisitter.
Sannie Carlson under en af de første øvere med sine dansere, inden det går løs med kostumer og rekvisitter. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Børn blev det derfor ikke til for sangerinden.

»Jeg har to kæmpehunde, og det er nok. Min kæreste siger, jeg behandler dem som børn, og det gør jeg også,« griner hun.

Selvom livet til tider har været mere end hårdt, forsøger hun alligevel at få det meste ud af dagene og tiden.

»Det, jeg gør, er at bruge meget af min tid sammen med mine gode venner eller pjatte. Jeg prøver at få så meget grin og latter ud af livet som muligt,« siger hun.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Efter hun fik konstateret brystkræft, tænkte hun, at hun ville af med sine brystimplantater, sælge dem på ebay og donere pengene til kræftforskning. Det er dog ikke blevet til noget endnu.

»Jeg vil gerne have dem ud, så hurtigt som muligt. Også fordi, det så er nemmere at kontrollere, om kræften vender tilbage. Men jeg skal jo have tid til det hele,« siger hun og slutter med et grin:

»Og jeg kan jo ikke komme til Melodi Grand Prix med plaster på.«

Her ses Sannie Carlson optræde på Skanderborg Festival i 2009.
Her ses Sannie Carlson optræde på Skanderborg Festival i 2009. Foto: Anders Debel Hansen
Vis mere

ARKIVFOTO af Sannie Carlson. Her ses hun på scenen til 'Vi Elsker 90'erne' i 2015 i Rødovre.
ARKIVFOTO af Sannie Carlson. Her ses hun på scenen til 'Vi Elsker 90'erne' i 2015 i Rødovre. Foto: Simon Skipper
Vis mere