Der er – mildt sagt – dårlig stemning mellem den canadiske NHL-spiller Evander Kane og hans hustru, Anna.

Udover at parret er på vej direkte ind i en skilsmisse, så påstår førstnævnte nu, at han fejlagtigt bliver beskyldt af sin hustru for at have tabt flere af sine egne kampe med vilje for at tjene penge til sig selv.

Noget, der kan ødelægge Evander Kanes karriere på isen, hvilket ifølge hovedpersonen selv er hustruens eneste hensigt.

Det skriver det amerikanske medie New York Post.

30-årige Evander Kane.
30-årige Evander Kane. Foto: EZRA SHAW
Vis mere

Netop derfor har San Jose Sharks-spilleren da også været ude med et modsvar til beskyldningerne, der er blevet rettet mod ham.

'Jeg vil opfordre folk til at indse, at en person, der går så langt for at forsøge at bringe en persons karriere i fare med løgne, er mentalt forstyrret,' skriver den 30-årige i et opslag på Twitter.

Her understreger han ligeledes, at han aldrig har spillet på nogle ischockey-kampe – især ikke sine egne – og, at han aldrig har tabt nogle kampe med vilje.

'Jeg elsker ishockey og ville aldrig gøre noget af det, der bliver påstået. Jeg vil meget gerne samarbejde med ligaen om en undersøgelse for at få mit navn fuldstændigt renset,' står der videre i opslaget.

Anna Kane er sidenhen kommet med et modsvar, hvor hun påstår, at hendes ægtefælle angiveligt skulle have rejst verden rundt med sit hold, mens han tog på diverse casinoer og hang ud med flere typer, der skulle have fået ham til at spille på sine egne kampe.

Og hvis hun på nogen måde sagde det til nogen, så ville de pågældende personer slå hende ihjel, lyder det videre.

Samtidig påstår hun, at ishockey-stjernen efter sigende skulle have hævet alle parrets penge, hvorefter han forlod sin gravide hustru og parrets etårige datter.

NHL fortalte lørdag, at der nu er startet en undersøgelse mod Evander Kane for at få klarlagt, om beskyldningerne er sande.

En undersøgelse, som han frivilligt har indvilliget i at deltage i.