KOMMENTAR
Jeg begriber stadig ikke, hvordan landsholdet kunne falde så dybt, at det endte med et nederlag mod upåagtede Tjekkiet. Det var et nærmest uvirkeligt lavt bundniveau, Nikolaj Jacobsens tropper viste i nederlaget, som har rystet håndboldverdenen.
I min optik er det mest bekymrende dog ikke selve spillet. Ja, gu var der mange spillemæssige ting, som slet ikke fungerede. Timingen manglede i angrebsspillet, den højrehåndede løsning på højre back hæmmede flowet, afslutningerne savnede kvalitet, og forsvarsmæssigt manglede der kynisme og den snert af brutalitet, der er nødvendig på højeste niveau. For nu bare at nævne det mest oplagte.
ØVERST I ARTIKLEN GIVER BTs HÅNDBOLDKOMMENTATOR SIN VURDERING AF NEDERLAGET TIL TJEKKIET OG DANMARKS CHANCER VED EM.
Men det er sekundært for mig. For indsatsen mod Tjekkiet er ikke et reelt udtryk for danskernes håndboldkvaliteter. Det er hævet over enhver tvivl. Så jeg er som sådan ikke bekymret for, at spillet på banen halter så meget, at det ikke kan fikses før onsdagens ultravigtige kamp mod Spanien. Hvad der er langt mere bekymrende, er den sløje mentale forfatning, Danmark mødte op til opgøret med. For det var den, der var den direkte årsag til, at landsholdet floppede så grusomt.
Og det rammer som et ekstra stort chok, fordi mange af os troede, det hørte fortiden til. Jeg gjorde i hvert fald efter at have set åbningskampen mod Ungarn, hvor danskerne mønstrede en krigerattitude, gejst og fightervilje, som jeg ikke har set i mange år. Det var enormt opløftende, fordi vi i de seneste år har savnet at se netop de dyder som en fast bestanddel af landsholdets værktøjskasse.
Den slags forduftede stille og roligt i ekslandstræner Gudmundur Gudmundssons periode, hvor landsholdet blev en blegere udgave af sig selv. Man gik fra at være en vindermaskine med ukuelig tro på sig selv til at være et skrøbeligt mandskab, der ikke længere tog for givet, at det ville ende som triumfatorer uanset modstander og eventuelt minus på måltavlen. Og det kunne ses på spillernes udstråling – eller mangel på samme.
Alt det, Ulrik Wilbek havde bygget op over ni år, fik alvorlige ridser i lakken under Gudmundsson.
Se Casper U. Mortensen folde sig ud i en lille quiz i videoen her
De håndboldmæssige kvaliteter er og har været indiskutable – ellers vinder man selvsagt ikke OL-guld. Men rent mentalt var der nogle store udfald undervejs; eksempelvis uafgjort mod Argentina (gruppespil, VM 2015), uafgjort mod Sverige og nederlag til Tyskland (mellemrunde, EM 2016) og nederlag til Ungarn (kvartfinale, VM 2017).
Ét er, at landsholdet ikke vandt ovenstående kampe, men noget andet er, at det dræberinstinkt, kollektivet tidligere havde, glimrede ved sit fravær, selvom man undervejs i kampene havde gode muligheder for at vinde.
Min vurdering af det – og det, som jeg hører, når jeg taler med mine velinformerede kilder – er, at gnidningerne mellem spillertruppen og Gudmundur Gudmundsson samt tvivlen om spilkonceptets holdbarhed fik noget usikkerhed til at snige sig ind hos de sejrsvante danskere. Samtidig fik Gudmundssons overdrevne respekt for alle modstandere også negativ effekt. Der var altid tale om ’en meget, meget svær modstander’ uanset den reelle kvalitet, og til sidst endte det med at skabe et billede af, at opgaven var vanskeligere, end den egentlig var. Og det har ved flere lejligheder sat sig i spillerne.
Disse faktorer er forklaringen på, at Nikolaj Jacobsen har haft netop landsholdets indstilling og mentale parathed som et af de største fokuspunkter, siden han overtog jobbet. Han har – også før sin start i jobbet – haft en god kontakt til flere af spillerne, så han har været bevidst om problemerne allerede før sin første arbejdsdag.
Hr. Jacobsen har ry for at være ekstremt dygtig til mandskabsbehandling, og derfor var det fristende at tro, at han på noget nær rekordtid havde forvandlet landsholdet, da attituden i åbningskampen mod Ungarn var så markant forandret. Opgøret mod Tjekkiet viser dog, at det nok var lige hurtigt nok at drage den konklusion.
Tilbage står, at fortidens spøgelser nu som minimum har fået en grundig gang førstehjælp, og så må den resterende del af EM vise omfanget af de mentale udfordringer på landsholdet.
Vi er klogere efter kampen mod Spanien, hvor det selvsagt er nødvendigt med en helt anden indstilling fra de danske spillere, hvis det skal blive til de to point, som kan blive altafgørende i jagten på en plads i medaljekampene.
Kald mig bare blåøjet optimist, men selvom der altså tydeligvis er nogle problemer at kæmpe med for danskerne, tror jeg på, at Nikolaj Jacobsen, Mikkel Hansen og alle de andre hanker op i sig selv og får givet hinanden et los bagi, så danskerne kommer blæsende ud af starthullerne mod spanierne. Der må være så meget klasse og erfaring hos håndboldherrerne, at de formår at lave en trodsreaktion.
Er det ikke tilfældet, vil det også være en slags svar…
