Efter den højeste inflation i mere end 13 år står danskerne nu i en situation, hvor en familie skal betale 15.000 kroner mere om året for at leve på samme måde som sidste år.

Rigtig mange varer stiger i pris. Men der er også fordele. Inflationen og de afledte effekter giver eksempelvis mulighed for at score en relativ stor gevinst.

I denne artikel ser vi nærmere på to positive effekter af inflation. Vi starter med muligheden for at konvertere dit realkreditlån og skære en stor luns af gælden.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, fortæller:

Udnyt stigende rente til at skære 196.000 kroner af din boliggæld

I takt med at inflationen er steget, er renterne også steget. I dag koster det toneangivende realkreditlån med 30 års løbetid og afdragsfrihed to procent i rente. For halvandet år siden lå det på 0,5 procent i rente.

Det giver mange danskere mulighed for at opkonvertere lånet og skære en del af restgælden.

Vi tager udgangspunkt i, at du har et 30-årigt 0,5 procent lån med 10 afdragsfrie år. Restløbetiden er på 29 år, og restgælden er to millioner kroner.



Lige nu kan du skære 196.000 kroner af gælden ved at lægge om til et tilsvarende lån med en rente på to procent. Eksemplet tager højde for alle omkostninger i forbindelse med omlægning.

Ulempen ved konverteringen er, at ydelsen efter skat stiger fra 1.660 kroner om måneden på det eksisterende lån til 2.990 kroner om måneden på det nye lån.

Du starter altså ud med en gevinst ved konverteringen på 196.000 kroner, men i takt med at du skal betale en højere månedlig ydelse, bliver gevinsten gradvist spist op.

Hvis renten ikke ændrer sig, vil hele gevinsten være væk efter cirka 11 år, og efter alle 30 år vil tabet løbe op i næsten 190.000 kroner.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Vis mere


Man skal altså have en klar forventning om, at renten vil falde igen, før det kan betale sig at lægge op i rente.

De fleste boligejere med fastforrentede lån kan trygt kaste sig ud i en nedkonvertering, når muligheden byder sig, men de skal tænke sig godt om, før de lægger om til en højere rente.

Gevinsten er næsten sikker ved en nedkonvertering, mens en opkonvertering kan ende med et tab.

Mange boligejere har tjent gode penge på at lægge om til højere renter, men man skal tænke sig godt om.

Din gæld bliver udhulet

Og så er der en anden effekt af inflation: Den gæld, du har stiftet, bliver mindre værd.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, forklarer:

Inflation er godt nyt for din gæld

Vi tager udgangspunkt i et realkreditlån til 0,5 procent i rente, som er afdragsfrit.

Optog man et 0,5 procent-lån for et års tid siden, har man kunnet se, at renten i mellemtiden er steget. I dag ligger vi på vippen mellem 1,5 procent og 2 procent.

Med et fastforrentet lån vil man opleve, at værdien af gælden falder, når renten stiger.

Det skyldes, at kursen på obligationen bag lånet falder, og man derved kan indfri til en lavere kurs. Der er i første omgang tale om ti fugle på taget, men det kan blive til en fugl i hånden, hvis lånet indfries – det kan eksempelvis være ved en låneomlægning, eller ved at man skal flytte.

Regner vi på et lån, hvor man får udbetalt en million kroner i provenu, står man over for at skulle betale rundt regnet 940.000 kroner tilbage i dag ved indfrielse af lånet.

Det er et fald i restgældsværdien, som helt og alene er foræret ved renteudviklingen. Det skal dog med, at hvis du optager et nyt lån, så er der omkostninger forbundet med det.

Inflation

Inflation udhuler løbende værdien af gælden. Det er der såmænd intet nyt i, men den tiltagende inflation betyder, at det sker i et højere tempo, end vi har oplevet de seneste 13 år. Det seneste år har inflationen været 3,1 procent.

Prisstigningerne i samfundet er foregået alt imens, at den eksisterende gæld for en boligejer har ligget stille (og man ikke har ændret på lånet eller afdraget). For eksempel lyder en gæld på en million kroner for et år siden stadig på en million kroner i dag, mens priserne på andre ting i samfundet i gennemsnit er steget med 3,1 procent.

Det betyder, at gælden udhules med i omegnen af 3,0 procent og deraf omkring 30.000 kroner på et lån på en million kroner.

Man skylder dog nominelt stadig det samme antal kroner og øre væk. Så det er ikke noget, man som sådan oplever, og ikke et beløb, der figurerer nogen steder.

Derfor er det heller ikke noget, som man kan realisere. Men gælden falder simpelthen i værdi relativt til andre dele af samfundet i takt med inflation.

Andre læser også