»En ekstremt voldsom udvikling.«
Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, lægger ikke fingre imellem, da hun i et interview med B.T. sætter ord på en splinterny analyse af danskernes forbrug i marts. Der er tale om danmarkshistorie. Og det er ikke positivt ment.
Analysen er nærmest ufattelig læsning.
I dagene op til den 11. marts, hvor Mette Frederiksen meddelte danskerne, at vi nu stod over for at lukke store dele af samfundet for at bekæmpe coronavirus, svingede danskerne betalingskort og MobilePay lystigt i butikkerne. Alt var på sporet.
Men talen blev startskuddet til en historisk nedtur.
Som dage er blevet til uger under coronakrisen, er danskerne blevet mindre tilbøjelige til at bruge penge. I nogle brancher har der været tale om et frit fald, som endnu ikke har nået bunden. Andre steder et direkte kollaps.
Udviklingen kulminerede i slutningen af marts. Her var danskernes pengeforbrug i butikker faldet til at ligge 20 procent under, hvad det gjorde på samme tid sidste år.
Det er rigtig mange milliarder, som butikkerne ikke får i kassen.
»Vi ser den største forskydning af privatforbruget nogensinde. Det er ekstremt voldsomt. Vi bruger for eksempel væsentligt flere penge i supermarkeder og nærmest intet på restauranter,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der har følgende at sige om faldet på 20 procent i privatforbruget:
»Jeg har aldrig set noget lignende, og vi skal nok tilbage til Anden Verdenskrig for at finde noget, der bare minder om det her.«
Faldet er blandt andet udtryk for, at indtjeningen i flere brancher er udslettet på meget kort tid.
Restauranter, hoteller, rejsebureauer, flyselskaber og biografer er eksempelvis kollapset ned under 10 procent af deres normale omsætning – og flere steder er det et rundt nul – viser tallene fra Danske Bank.
Selv for skobutikker er der tale om et forretningsgrundlag, som stort set er forsvundet.
Og selv om salget i byggemarkeder og supermarkeder eksempelvis trækker det samlede forbrug op, er det slet ikke nok til at redde situationen.
»Det har en direkte konsekvens for dem, der arbejder i de brancher, hvor danskerne lige nu slet ikke bruger penge,« siger Louise Aggerstrøm Hansen:
»De bliver hårdt ramt, selv om hjælpepakkerne selvfølgelig har en meget stor betydning.«
Også hos Nordea beskriver privatøkonom Ann Lehmann Erichsen situationen som 'meget slem'.
»Det er virkelig ikke sjovt at være forretningsdrivende lige nu,« siger Ann Lehamnn Erichsen:
»Noget af det faldende forbrug handler også om, at vi ikke foretager impulskøb lige nu. Vi bevæger os ikke på samme måde steder, hvor vi kan blive fristet til at impulskøbe. Der er heller ikke mange annoncer, som lokker forbrugerne, for hvorfor skulle de annoncere? Det er mange penge, som ikke bliver brugt af den grund alene.«
Og nedturen er ikke slut endnu. Danske Bank vurderer, at danskernes privatforbrug samlet set vil skrumpe med 40 milliarder kroner i 2020 og 2021.
Både fordi flere bliver arbejdsløse, men også fordi kriser har det med at få folk til at holde på pengene.
Ann Lehmann Erichsen har en direkte opfordring til danskerne:
»Mit budskab er, at alle de danskere, som stadigvæk har et job og har masser at lave, skal opføre sig så tæt på normalen som muligt og købe de ting, de kan. Det kan være med til at sørge for, at andre stadigvæk har et job,« siger Ann Lehmann Erichsen:
»Og når det her er slut, skal man nyde det. Gå på café, spise ude. Hjælp de her brancher med at komme tilbage.«
