Mino Raiolas tid er forbi.

Superagenten med de store armbevægelser døde 30. april, og fredag blev han bisat.

Saint-Charles-kirken i Monaco dannede ramme om ceremonien, hvor en række superstjerner skulle sige et svært farvel til den mand, der altid kæmpede for at få de bedste aftaler hjem - til glæde for spilerne og også sig selv.

Klubberne har i hvert fald ikke kunnet kommet sovende til det med Raiola ved forhandlingsbordet, og derfor var han højt elsket af sine klienter.

Der var således fyldt med store navne til afskeden med den lile italiener.

Dortmunds målmaskine Erling Braut Haaland kom med anspændt mine, og billederne derfra viser, at der blandt andet også var besøg fra Zlatan Ibrahimovic, Gianluigi Donnarumma, Marco Veratti, Pavel Nedved og Cesc Fabregas.

Raiola blev 54 år, hvoraf de sidste 30 år blev brugt i agent-branchen.

Afslutningen var ikke køn, for her nåede de italienske medier at melde Raiola død, før han var det. Der blev sendt en svada afsted mod den hurtige presse, men blev kort efter måtte familien gå ud med den svære besked om, at døden altså havde indtruffet.