Fodboldfans verden over kan næsten ikke tro deres egne øjne.

Det er nemlig ikke til at genkende den tidligere Arsenal- og Real Madrid-troldmand Mesut Özil på en række billeder og videoer – som du kan se nederst i artiklen – tyskeren for nylig har lagt op på sin Instagram-profil.

Efter karrierestoppet i foråret 2023 har den tidligere så spinkle og ranglede kreatør skiftet fokus fra målgivende sukkerbolde til benhård styrketræning med vægte – og det begynder at vise sig på fysikken.

Tyskerens Instagram-profil afslører, at hans T-shirts nu sidder så stramt om overarmene - der er nærmest fordoblet i størrelse siden karrierestoppet - at blodtilførslen næsten må være i problemer.

Tyskeren opdaterer ofte sine følgere på Instagram om sin fysiske tilstand.
Tyskeren opdaterer ofte sine følgere på Instagram om sin fysiske tilstand. Foto: Foto: Instagram
Vis mere

Den tidligere verdensmester poster desuden jævnligt videoer af øvelser fra træningslokalerne, hvor 50 kilos vægte uden problemer hæves i 8-10 gentagelser og får blodårerne til at poppe på bicepserne, og utallige fans giver også udtryk for deres chok over Özils fysiske udvikling.

»Du kan ikke bilde mig andet ind, end at Özil er på vej i hæren,« skriver en bruger på et af den 35-åriges billeder, hvor han poserer med bare arme, mens andre spekulerer i, hvorvidt han skal være enten wrestler eller bokser.

En anden bruger angriber det faktum, at Özil ikke var den mest arbejdsomme på fodboldbanen.

»Han spillede som om, han ikke havde noget stamina. Hvad har ændret sig?,« spørger personen i kommentarsporet.

Mesut Özil meldte den 22. maj sidste år ud, at han lagde støvlerne på hylden. Det gjorde han blandt andet med et spansk mesterskab, fire FA Cups og et enkelt verdensmesterskab til sit navn, mens han i 645 kampe på klubplan scorede 114 må og leverede 221 oplæg.

Mesut Özil har intensiveret styrketræningen voldsomt efter karrierestoppet.
Mesut Özil har intensiveret styrketræningen voldsomt efter karrierestoppet. Foto: Foto: Instagram
Vis mere