Øv. Det bliver ikke til lutter clean sheets i VM-kvalifikationen. Det forhindrede et sent mål fra Færøerne.

Men Danmark vandt og fortsatte den succesfulde vej mod Qatar med sejren på 3-1.

Danmark kom tidligt foran på et mål af Andreas Skov Olsen, der pludselig stod helt alene på bagstolpen og kunne dirigere Yussuf Poulsens afslutning i mål, men nærmere en større føring kom Hjulmands tropper ikke.

I anden halvleg kom fejlene og trætheden dog fra de semiprofessionelle gæster, og endnu en gang var det med Andreas Skov Olsen i en form for hovedrolle, da han sendte Yussuf Poulsen i dybden, og han fandt Jacob Bruun Larsen til 2-0.

Der har som nævnt ikke været scoret et eneste mål imod Danmark i kvalifikationens første otte kampe, men mod slutningen af denne kamp dukkede Klæmint Olsen op og headede et mål ind bag Kasper Schmeichel.

Joakim Mæhle var imidlertid ikke færdig, og han fik egenhændigt lukket opgøret med et chip i slutningen af kampen.

Her er B.T.s bedømmelse af Danmarks hold:

Han var lige ved at aflyse badet og spare Parken for mange liter i vandregning, men så gik der et helt og aldeles unødvendigt mål ind bag landsholdsmålmanden, der var rødglødende af raseri over, at Joakim Mæhle ikke havde lukket af for indlægget. Målmanden jublede heller ikke synderligt over Mæhles mål, og det burde han egentlig som holdspiller.

Hvis han havde været med i et kor i dag, havde han stået bagerst på scenen, hvor der ikke ville være så meget fokus på ham. Problemet for Stryger Larsen er dog, at han skal shine foran publikum og ikke mindst Kasper Hjulmand, når han får en kamp som denne i dag. Den faste plads kom hverken nærmere eller længere væk.

Var vigtig i kampens indledende fase, hvor Færøerne kom til flere indlæg, som anføreren måtte afvise med hovedet. De lange bolde kunne godt være bedre i dag, men ellers var det blot en dag på kontoret.

Det var ikke i denne kamp, at han fik den modstand, der kan gøre ham til verdens bedste forsvarsspiller, som Simon Kjær spår, at han har talentet til. 'AC' fik en stille dag i forsvaret og var også oppe for at skyde på mål en enkelt gang, men det var også det.

Det er mæhsterlige driblinger, Danmarks darling fornøjer os med, når han trækker landsholdstrøjen over hovedet, men desværre kunne Atalanta-spilleren ikke leve op til en ellers meget lovende start på kampen, og han stod helt stille på Færøernes mål, hvilket kostede en masse skældud fra Kasper Schmeichel. Heldigvis kunne han forlade banen med oprejst pande efter det flotte mål.

Valencia-spilleren var med i det opbyggende spil til føringsmålet og fik vist, at han også kan fungere på midtbanen – bare landstræneren ikke hedder noget som helst andet end Kasper Hjulmand.

Parken havde inviteret indenfor til mudderkastning, og der var ikke gået lang tid af første halvleg, før Nørgaards trøje havde gjort sig fortjent til en vask. Med nye vinterdæk på slæden var han banens bedste med et lille skub til bolden her, et stort nødstop der, og alt hvad man ellers kunne ønske sig.

Han kom med på et afbud, men gik ind en til en og afløste Pierre-Emile Højbjerg, men så stopper sammenligningen også der. Der var ikke nær den klasse, som Højbjerg repræsenterer på den midtbane, og Jesper Lindstrøm blev efter en tam præstation skiftet ud tidligt i anden halvleg.

Tænk sig, at Bologna er ved at smide guld på gaden og nogle gange bruger den danske VM-topscorer som back til træning, mens han på landsholdsplan er topscorer og har en kæmpe betydning for Danmark. Det lyder som en joke, at han nu er begyndt at se sig om efter en ny klub, når den italienske klub egentlig burde benytte sig af ham og få den topspiller, han er, ud af ham.

Landstræneren sagde tirsdag, at han elskede Yussuf Poulsen. Nu må han bare elske ham endnu mere, for det var angriberens assist (det var jo egentlig et skud på mål), der gav den fornødne ro, som aldrig indfandt sig i det omvendte opgør, hvor lilleputterne var tæt på en sensation, og kort inde i anden halvleg fik han Hjulmands puls helt ned med endnu et oplæg. Job done.

Anden landskamp fra start blev en noget bedre oplevelse end den første på den bane, hvor han fortryllede alt og alle for få måneder siden i FCK-trøjen. I første halvleg fik han kun en enkelt god oplevelse med et indlæg til Jens Stryger Larsen, og fra anden halvlegs start satte Kasper Schmeichel ham i gang, men det blev aldrig helt forløst.

Færøerne har på overraskende vis været det mandskab, der har forvoldt Danmark flest problemer i denne VM-kvalifikation, men ikke desto mindre lod Hjulmand igen en række unge spillere få chancen, og det blev da også til en sejr, men det må være lidt irriterende, at den flotte rekord med ikke at lukke mål ind skulle falde på en aften hjemme i Parken mod så svag en modstander.

---

Indskiftere:

Skiftet ind efter 57 minutter i stedet for Jesper Lindstrøm. Landsholdsprofilen kom ind for at få sikret sejren, og det lykkedes, uden at han gjorde noget væsentligt af sig.

Skiftet ind efter 57 minutter i stedet for Mohamed Daramy. I sin blot tredje kamp kunne han notere, at drengedrømmen gik i opfyldelse med et landskampsmål. Det så lidt ud, som om han ventede til allersidste øjeblik for at være en kammerat, hvis nu Yussuf Poulsens skud selv gik ind. Flot indhop.

Skiftet ind efter 68 minutter i stedet for Andreas Skov Olsen. Det blev ikke det store aftryk, den tidligere Superliga-profil fik sat.

Skiftet ind efter 68 minutter i stedet for Yussuf Poulsen. Fik en stor chance til at afgøre det hele ved 2-0, men en færing kom i vejen. Mere blev det ikke til.

Skiftet ind efter 80 minutter i stedet for Christian Nørgaard. UB