David Beckham fortæller i et nyt interview om det 19 år lange ægteskab med Victoria Beckham.

Det er nemlig ikke altid lige let. Det fortæller han i det australske tv-show The Sunday Project.

»At have været gift i så lang tid, som vi har været , det er altid hårdt arbejde,« fortæller 43-årige David Beckham i et smugkig til tv-interviewet, der bliver sendt i fuld længde søndag.

»Det bliver mere indviklet,« fortsætter den pensionerede fodboldspiller, der i sin tid som fodboldspiller nød stor succes i både Manchester United og Real Madrid.

David Beckham og Victoria Beckham blev gift i 1999.
David Beckham og Victoria Beckham blev gift i 1999. Foto: JUSTIN TALLIS
Vis mere

David og Victoria Beckham har været et af de mest jagede kendispar, siden de i 1999 blev gift. Gang på gang har de også været genstand for et hav af skilsmisserygter, og for blot et måned siden blussede rygtet så op igen.

Det fik til sidst den tidligere Spice Girl Victoria Beckham til at gå ud og afvise, at der skulle være noget om snakken.

»Folk har digtet ting om vores forhold i 20 år, så David og jeg er ret vant til at ignorere det vrøvl og bare fortsætte som normalt,« sagde hun og kom også ind på, at de mange rygter rammer folkene omkring dem hårdere.

»Disse ting har en større påvirkning på de folk, der er omkring os, og det er uretfærdigt,« forklarede den i dag 44-årige modedesigner.

Det mangeårige ægteskab har da også haft sine bump på vejen, og tilbage i 2004 stod David Beckhams tidligere personlige assistent, Rebecca Loos, så frem og fortalte, at hun havde en affære med fodboldstjernen.

Rebecca Loos stod i 2004 frem og fortalte åbent om affæren med David Beckham.
Rebecca Loos stod i 2004 frem og fortalte åbent om affæren med David Beckham. Foto: PAUL HACKETT
Vis mere

Det gjorde Loos verdensberømt, og hun har siden udtalt, at hun ikke fortryder, hvad der skete dengang. Beckham-familien har dog aldrig kommenteret på utroskabshistorierne.

I dag lever Rebecca Loos langt væk fra mediernes søgelys. Det kan du læse mere om her.

David og Viktoria Beckham bor i dag i USA med deres fire børn, Brooklyn, Romeo, Cruz og Harper. Her har den tidligere fodboldstjerne i flere år arbejdet og kæmpet for at skabe et nyt fodboldhold i Miami, der skal konkurrere i den amerikanske liga, MLS.

Senest har fodboldklubben så fået et navn, der har været udsat for massiv kritik.