Jamie Lee Curtis havde kun lige været på scenen for at uddele en pris, da hun ifølge flere amerikanske medier hurtigt smuttede igen.

Nu afslører den 65-årige skuespiller, hvorfor hun ikke blev og så hele nattens Oscar-show.

Hun var simpelthen blevet sulten.

Jamie Lee Curtis, der sidste år vandt sin første Oscar-statuette for sin rolle i filmen 'Everything Everywhere All at Once', var tilbage i år for at give prisen 'Bedste kvindelige birolle' til skuespilleren Da'Vine Joy Randolph.

Jamie Lee Curtis med blandt andre Da'Vine Joy Randolph.
Jamie Lee Curtis med blandt andre Da'Vine Joy Randolph. Foto: Richard Harbaugh/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Da prisen var blevet uddelt, smuttede hun igen - og på Instagram har hun efterfølgende uploadet et billede af sig selv siddende i en bil i gang med at bestille en burger fra burgerkæden 'In'N'Out Burger'.

'Flyve ind. Blive stadset op. Overræke en Oscar. Gå til 'In'N'Out Burger. Flyve væk igen,' skriver hun i billedteksten.

Da hun tidligere på aftenen ankom til Oscar-showet var det iført en sort kjole fra Dolce og Gabbana.

Se hendes Instagram-opslag herunder:

Her kan du læse alt om nattens Oscar-show.