Mads er efterhånden blevet en stor og glad dreng, der skal starte i skole til sommer.

Det er efterhånden to år siden, at tv-seerne sidst fik lov til at stifte bekendtskab med Sabrina Håkonsson og sønnen Mads i ‘De unge mødre’. I en periode havde den unge mor delt ud af sin hverdag på skærmen, og seerne fik blandt andet et indblik i hendes kamp mod sygdommen sclerose.

I november 2016 trak Sabrina sig så endegyldigt fra programmet og skærmen, fordi hun følte, at hun var kommet til et nyt kapitel i sit liv. Siden er der sket en del hos den unge mor. Sønnen Mads er – sjovt nok – blevet to år ældre, og til næste år starter den glade dreng i skole.

– Han har det supergodt. Han er så dygtig, så omsorgsfuld og meget humoristisk, siger hun om sønnen, der onsdag kunne fejre sin femte fødselsdag.

Mads er efterhånden blevet en stor dreng, der næste år starter i skole. (Foto: Privat)

– Han havde glædet sig til alle gaverne og til at hygge med mig og sin bonusfar. Han fik en Gurli Gris-campingvogn og en fjernstyret bil. Hans største ønske var ‘Ramajetternes jul’ på dvd, som han har gået og snakket om siden december sidste år. Så den sad vi og så på dagen, mens alle bamserne fra filmen og julehuen var på, siger Sabrina.

Til januar skal Sabrina og Mads ud at købe skoletaske og diverse andre ting til sønnens skoletid – en tid, som Mads glæder sig rigtig meget til.

– Han har jo i lang tid kunnet skrive sit eget navn og vores navne samt tal fra 1-10, og han leger tit, han er i skole. I fritiden kan kan godt lide at spille fodbold, og så kan han godt lide at tegne og skrive, fortæller Sabrina.

Mads er efterhånden blevet en stor dreng, der næste år starter i skole. (Foto: Privat)
Mads er efterhånden blevet en stor dreng, der næste år starter i skole. (Foto: Privat)
Vis mere

Sygemeldt med sclerose

Sabrina kæmper stadig den kamp mod sclerose, som seerne fik lov til at følge med i, mens hun stadig var med i ‘De unge mødre’. Den kamp går desværre ikke alt for godt, og det er blevet værre, siden hun trak sig fra skærmen.

– Jeg går stadig sygemeldt med med sclerose. Ja (det er blevet værre, red.), men jeg kan ikke gå i detaljer, fordi der sker meget i øjeblikket med undersøgelser og scanninger samt medicin, siger hun.

Tidligere i år fandt Sabrina kærligheden, og mens det ikke går så godt med sygdommen, så kører kærlighedslivet på skinner.

– Det kunne ikke gå bedre, lyder det kort fra den forelskede Sabrina, da snakken falder på hendes forhold.

 

Se resten af de nye billeder af Sabrina og Mads her

 

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.

Princess Natascha afslører: Dét skal min søn hedde

Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste