Med et nationalt kompromis er det blevet besluttet, at Danmarks forsvarsbudget skal løftes til to procent af BNP, og debatten om rigets fremtidige forsvar er allerede i gang. Lige nu samler forslagene sig omkring emner som grøn omstilling, cyber, Arktis og Østersøen. Men der er meget, der skal passes på, og mange, der skal høres undervejs.
Statsminister Mette Frederiksen er netop hjemvendt efter en tur til Grønland, som blev noget anderledes end den sidste, som trak overskrifter i hele verden. Vi har næsten glemt det, men i august 2019 – før corona og krig – afviste statsministeren USAs daværende præsident Donald Trumps idé om, at USA kunne købe Grønland.
Han blev vred og aflyste et planlagt besøg i København i september. Og efterfølgende havde vi en lang debat om valget af og oversættelsen af ordet »absurd«.
Allerede dengang havde regeringen fokus på Forsvarets rolle i Grønland, hvor S-regeringen ville bruge 1,5 milliarder kroner hvert år på nye militære installationer, herunder anti-ubådskapacitet, radarsystemer, satellitter og nye kampfly – blandt andet fordi man så »øget russisk tilstedeværelse omkring Arktis«.
Det var noget andet end den hidtidige politik, hvor blandt andre den tidligere konservative udenrigsminister Per Stig Møller placerede Danmark som brobygger i Arktis med fokus på at undgå militær optrapning.
I 2008 underskrev Danmark da også Ilulissat-erklæringen sammen med Rusland, USA, Canada og Norge, hvor man forpligtede sig til at løse konflikter i Ishavet i mindelighed.
I 2019 vendte statsministeren tilbage til København som en helt. Hun havde afvist verdens mægtigste mand, og hun havde understreget, at grønlænderne bestemmer over Grønland. Og hele verden så og hørte det. I denne uge vendte statsministeren så tilbage fra Grønland med kritik. Og næsten ingen opdagede det.
Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra regeringspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) forlanger respekt for Grønlandske interesser frem for skåltaler.
Hun kommer med et krav om at sidde med i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, og at Múte B. Egede skal have det endelige ord i alt, der har med Grønland og Arktis at gøre. »Den tid, hvor man troede, det var nok at orientere os, er forbi,« siger hun til Politiken.
Aaja Chemnitz Larsen kritiserer blandt andet, at den grønlandske landsstyreformand blot blev orienteret administrativt om det nationale kompromis om at øge forsvarsbudgettet til to procent af BNP.
Ligesom hun kritiserer, at det kontaktudvalg, statsministeren har etableret til et tættere samarbejde i Rigsfællesskabet, endnu ikke har mødtes.
Forsvarsminister Morten Bødskov har dog lovet, at Rigsfællesskabet vil blive inddraget i et kommende forsvarsforlig. Men da regeringen i februar lancerede den nye udenrigsstrategi, blev kontaktudvalget ikke indkaldt.
Det skal retfærdigvis siges, at statsministeren og denne regering har opprioriteret indsatsen for at inddrage Grønland og Færøerne i forhold til tidligere regeringer. Men denne uges rejse viser også, at der skal mere til. Ikke mindst i en tid med krig i Europa og oprustning i den vestlige verden.
Læg dertil, at enhver snert af gammel imperialisme vil blive opdaget og udstillet i skam. Også på dette felt er det en ny verden, vi lever i – og godt for det.
I mellemtiden debatterer forsvarsordførerne og forsvarskyndige lige nu oprustning i Østersø-regionen som en naturlig reaktion oven på Ukraine-krigen. Men bundlinjen er, at der udestår et ubegribeligt svært slagsmål om fordelingen af de nye forsvarsmilliarder. For som Bjarne Jess Hansen sang engang i sangen om, at voksne også kan være bange: 'Der er så meget, man skal passe på, jeg har jo dig, som jeg skal passe på'.
Men alle bør skrive sig bag øret, at Grønland og Færøerne bør sidde ved voksenbordet.
Ugens røgslør
Det skal være forbudt for børn født i 2010 eller senere at købe cigaretter og andre nikotinprodukter i al evighed. I hvert fald i Danmark. Og det er 64 procent af danskerne helt okay med, ifølge en meningsmåling foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse. Alle er enige om, at ungdommen skal være helt røgfri, men det her er da et friskt bud på en ny tilgang. Et regulært forbud.
Sundhedsordførerne fra de øvrige partier slår sig lidt i tøjret i forhold til den forskelsbehandling af voksne, myndige mennesker, der en dag kan betyde, at der skal gøres forskel på en 28-årig og en 29-årig, eller en 68-årig og en 69-årig.
Når forslaget nu ligefrem viser sig at være populært, kommer de nok over bekymringerne – og måske videre til alle de ting, vi ikke taler om på sundhedsområdet.
Regeringens forslag om et forbud mod salg af tobak til alle, der er født i 2010 eller derefter, er et effektivt røgslør, der får fokus væk fra, at der er gigantiske problemer i sundhedsvæsenet, som man ikke lige kan løse med et forbud hist og her.
Ugens jobnyt
SFs formand, Pia Olsen Dyhr, kan se frem til et landsmøde i weekenden, hvor hun ikke helt undgår murren i krogene, efter hun gik med i det nationale kompromis om at øge forsvarsbudget til to procent af BNP og udskrive en folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Godt nok er hun nu den længst siddende partiformand på Christianborg og har lang elastik fra sit bagland i forhold til, hvor hun positionerer partiet, men det bekymrer alligevel nogle, at der skal bruges så mange penge for forsvar, som så ikke kan bruges på eksempelvis velfærd eller grøn omstilling. Men Pia Olsen Dyhr har løsningen: Hun vil selv være finansminister!
Det gik ikke så godt, sidst partiet var i regering for otte år siden. Det lærte de selvfølgeligt noget af. Og eftersom De Radikale har meddelt, at de efter næste valg ikke vil pege på en regering med kun ét parti, tyder noget på, at SF godt kan gøre sig klar til endnu en omgang taburetter. Det er svært at afgøre, om det er modigt eller bare morsomt, at SFs formand vil være finansminister.
Ugens bureaukrati-nyt
Det kommer næppe som nogen stor overraskelse, at Udlændingestyrelsen ikke kan følge med udviklingen i forhold til at få sagsbehandlet alle de ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark lige nu, efter en særlov, som først blev vedtaget midt i denne uge. Og det bliver næppe bedre, når antallet af ansøgninger ventes at stige.
Problemet er, at ukrainerne ikke må påtage sig et job, før de har opholdstilladelsen på plads. Borgmestrene melder sig klar til at overtage opgaven, for velviljen er stor i alle retninger – også fra virksomhederne.
Den konservative borgmester i Rudersdal mener ligefrem, at vi behandler flygtningene »uværdigt« og »ineffektivt«. Mon ikke der sidder en hel del flygtninge fra lande, der ikke er Ukraine, og derfor ikke er omfattet af en særlov, som har nemmere ved at få øje på, hvem præcist der bliver behandlet uværdigt og ineffektivt?
