Flere kristne miljøer er på det seneste kommet i fokus, efter både TV2 har bragt udsendelsen 'Guds bedste børn' og en rapport fra Børns Vilkår kortlægger problemer med social kontrol over børn i nogle religiøse miljøer - deriblandt kristne.

Og ja, social kontrol findes også i kristne miljøer.

Ja, social kontrol findes overalt i alle miljøer – i samspillet mellem mennesker, hvor vi skal leve op til nogle standarter, normer og værdier, der er mere eller mindre formulerede, og som skaber den sammenhæng, man er en del af.

Spørgsmålet er så bare, hvilken form for social kontrol den er. Den kan være positiv, danne og forme os som mennesker. Men den kan bestemt også være negativ og nedbrydende, uempatisk og frihedsberøvende – og det skal ingen mennesker lide under.

Det er klart. Men hvis vi virkelig vil hjælpe dem, der har alvorlige problemer, giver det heller ingen mening at tale om social kontrol løsrevet fra den kulturelle og religiøse kontekst, som Børns Vilkår gør det i en rapport om social kontrol, hvor Jehovas Vidner og mormonbevægelsen, muslimske miljøer og Indre Mission rodes sammen i én store pærevælling.

Det er synd, for projektet er utvivlsomt båret af de bedste intentioner, men dels bliver reelle problemer med negativ social kontrol i etniske miljøer relativeret, og dels styrker Børns Vilkår tidsåndens fortælling om, at tro og religion per definition er begrænsende og skadende for det sekulariserede menneske og samfund.

Rapporten fra Børns Vilkår, der opfordrede til politisk handling og dannede baggrund for en konference på Christiansborg forleden om ”Adfærdskontrol og tankefængsel”, er baseret på 459 samtaler med børn, der via Børnetelefonen har fortalt om forskellige former for religiøs social kontrol.

Overvejende børn fra muslimske miljøer, men også fra Jehovas Vidner, Indre Mission og Mormonbevægelsen. Børns Vilkår har sjovt nok ikke gjort sig den ulejlighed at lave en optælling, som viser omfanget af problemer i de forskellige miljøer.

Det får direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, til at sige følgende fuldstændige sludder:

'Mekanismerne er lige så bekymrende og fører til lige så mange overgreb på børns rettigheder, som negativ social kontrol over for børn i etniske minoritetsmiljøer. Det drejer sig ikke om den ene eller den anden religion, men om nogle miljøer, der lukker sig om sig selv'.

Hold nu op. Selvfølgelig drejer det sig om religion. Der er forskel på dagligt at leve med vold eller trusler om vold, genopdragelsesrejser og tvangsægteskaber i konservative muslimske miljøer, hvor familiens ære er på spil, og så at blive opdraget af demokratisk sindede indre missionske eller luthersk missionske forældre, der drikker lidt færre bajere end gennemsnittet af danskerne og har en moraliserende kristendomsforståelse og seksualetik.

Eller i værste fald psykisk negativ kontrol i sekteriske miljøer, trusler om helvedesstraffe og brændende svovlsøer og andet skørt, som Jehovas Vidner tror på. Jeg underkender ikke, at psykisk adfærdskontrol kan give sår på sjælen, og de mennesker skal hjælpes bedst muligt som i f.eks. foreningen Eftertro.

Men vi kan bare ikke lovgive om åndelige forhold, så længe de ikke strider mod den offentlige orden uden at få en stat med småtotalitære træk som i Putins Rusland, hvor Jehovas Vidner er forbudt.

Til gengæld kan vi lovgive om vold, trusler om vold og frihedsberøvelse, som er problemet i nogle muslimske miljøer. Og den lov har vi allerede.

Tilbage i 1800-tallet kunne Grundtvig ikke fordrage de religiøse vækkelsesbevægelser, men skrev alligevel, 'at staten kun må gribe ind, hvis disse gudelige bevægelser kan blive farlige for det borgerlige samfund, ellers har staten intet at gøre med deres anskuelser og skal lade dem være i fred'.

For vi må ikke gøre religion som sådan til et problem og skabe en modstand mod religion i det hele taget. Men det sker, når Børns Vilkår insisterer på ikke at ville skelne mellem de religiøse miljøer og omfanget af negativ social kontrol – og ikke mindst hvordan, den udmønter sig. Derved nivelleres problemerne, og ingen bliver i virkeligheden hjulpet.

Vi skal passe på, at det ikke bliver en rettighed at få en opdragelse, at vokse op uden at være præget af normer, værdier og tro – uanset hvad man så tror på. For troen er med til at rodfæste os, frisætte os og give en forståelse af, hvem vi er som mennesker i verden.

Og er man barn af et hjem, hvor troen står skrevet over hoveddøren, får man det med sig som en del af ens opvækst og opdragelse.

Ellers vokser vi op i et John Lennon-hvidt tomrum. Et religonsrenset, værdineutralt tomrum, der ikke findes. For vi fylder det med det vigtigste i verden. Med os selv.