Så skete det igen – og nu værre end noget fortilfælde!
Det lader til, at vi nu står med danmarkshistoriens største MeToo-sag, og at den er landet på DRs bord – og måske det værste sted. For selvom en masse gamle mænd og 'stærke' kvinder måske gerne vil lægge ansvaret alle andre steder, end hvor det hører til, så bliver det denne gang lidt svært.
For her har vi at gøre med børn og unge ned til ni år, som af deres forældre tillidsfuldt har været sendt på rejser rundt om i landet og verden, mens voksne mænd ansat i DR har gjort seksuelle tilnærmelser, lavet overgreb og kørt psykisk terror som grov mobning af børnene.
Det er modbydeligt – og det er DR. Det er Tage Mortensen og Michael Bojesen, der har krænket, og DR, der har svigtet og ignoreret den kaskade af overgreb, der så nemt har kunnet finde sted.
Det startede med en helvedes masse rygter – men dem gjorde man ikke noget ved. Så stod to personer frem under anden bølge af MeToo – og så kom de berømte advokater ind over.
To personer er ikke mange og kan måske bortforklares. Men hvordan i helvede man har kunnet overse ikke mindre end 129 overgreb på børn og unge i DR-regi, det er mig en gåde – medmindre man ganske enkelt ikke har villet se det.
Præcis som når præster i kirken og lærere på kostskoler og børnehjem i fred for mistænksomme øjne har kunnet begå serieovergreb mod sognebørn – og her mener jeg vitterligt børn i ordets forstand – og mod sårbare elever, der er blevet tvangsfjernet eller anbragt i hænderne på det, man i USA kalder 'predators'. Rovdyr. Overgrebsmænd.
»Undskyld,« lyder det fra generaldirektøren, Maria Rørbye Rønn. Og ja, en undskyldning er vel på sin plads, for kan det virkelig passe, at ingen vidste noget? Ingen så noget? Ingen fornemmede noget? Eller at alle bare ignorerede?
Jeg får kvalme ved tanken om det pæne DR, de nydelige undervisere og voksne, der skulle opdrage pigerne i sang og dannelse, være deres mentorer, beskyttere og voksne, der har haft et tag-selv-bord af rang og udnyttet deres stilling og magt til at udnytte flere end 100 piger.
Vi må snart erkende virkeligheden, for skeletterne vælter jo ud af skabene.
Men samtidig med, at fortidens uhyrligheder kommer frem, så skal vi også høre på, at »det var en anden tid«, at »kvinderne bare kunne have sagt fra«, at »de kunne have vappet deres chef eller kollega en på siden af hovedet«, når de gramsede på dem, og det samme typiske spørgsmål: 'Hvorfor stod de ikke frem og klagede dengang?'
Well, jeg kan personligt ikke forstå, hvorfor det skal være mit ansvar eller en acceptabel løsning på et problem som f.eks. overgreb på en arbejdsplads. Og kære læsere: Det her er sygt!
KARSTEN REE
Milliardæren – og verdensmester i scoring af langbenede blondiner – er lagt ned af corona. Hans kone, Janni, har også været smittet, og i det hele taget ser vi smittetallet stige. Vel ikke så overraskende, når restriktionerne ophører samtidig med, at vejret bliver koldere, og vi søger indendørs til tættere samvær.
Karsten er vaccineret. Janni er vaccineret – og det er alle mine venner, der i skrivende stund er sygemeldt, også. Hvordan fanden kan vaccinen være så dårlig? Og hvordan fanden kan det være, at vi ikke alle bliver tilbudt nummer tre lige nu, hurtigst muligt?
Jeg orker ikke flere nedlukninger, og jeg orker ikke flere klamme sygdomme fra Kina, om de så kommer fra et laboratorium eller en flagermus. Det er dybt belastende konstant at køre fra Herodes til Pilatus for at få sig selv og sine børn testet – men det er selvfølgelig ingenting mod Karstens tilstand, der oven i hans alder og kræft fandeme også har fået hindeløsning i øjet. Jamen, god bedring, Karsten.
METTE FREDERIKSEN
Tilslutningen til Danmarks store leder er dalende. Det er jo ikke som sådan en god ting – det er jo faktisk noget værre lort, når befolkningen ikke har tillid til landets politikere.
På den anden side synes jeg faktisk også, det er på tide, at folk begynder at undre sig. Og begynder at synes, at det er i orden at stille spørgsmål. Og begynder – bare stille og roligt – at forlange nogle svar.
Det er sgu da noget underligt noget, når statsministeren og hendes nærmeste rådgivere ikke vil ud med, hvordan de kommunikerer om grundlovsbrud og andre ulovligheder, og samtidig nægter at journalisere.
Havde vi læst om tilsvarende i f.eks. Congo eller Rusland, havde vi råbt: »Bananrepublik!«
JOHN ROSENHØJ
Det er måske ikke sjovt. Men nogen har lavet en falsk valgplakat for den tidligere kommunalpolitker for DF i Odder, der trak sig, efter det kom frem, at han dyrkede afføringssex med beskyldninger om brug af prostituerede, han solgte videre.
»Jeg skider på alle. Men helst på kvinder. Min mærkesag: Sygedagpenge til alle, som står i lort til halsen.«
Ej, undskyld. Det er bare ikke sjovt.
DRONNING MARGRETHE
Dronningen er bare en mor. Og selv om hun måske har været en lidt streng en, så er hun i dag en rigtig mild en.
En mor på over 80 år, der er stolt af sin søns talegaver, siger det til pressen og tager kærligt fat i Frederik. Man kan være dronning. Men hun er også bare en mor.
Det er sgu meget dejligt at vide.
