Inger Støjberg er en iscenesættelsens mester. Og som en anden cirkusdirektør orkestrerede hun torsdag sit eget comeback i en manege, så selv de mest tungnemme ikke kunne misforstå noget.
Kun inviterede medier kunne få et interview med Inger Støjberg, der indtil fem timer før seancen havde holdt hemmeligt, at hun ville lancere sit parti på Hvidsten Kro. Et sted, der trækker historiske tråde tilbage til den danske modstandsbevægelse.
Så med Dannebrog og mindestenen for Marius Fiil i baggrunden, der drev Hvidsten Kro og mistede livet som en del af modstandskampen, satte Inger Støjberg Danmarksdemokraterne på landkortet.
Et parti, der er for ‘danskere, som de er flest’ og dem, der ikke sidder på ‘de fine saloner i København’, hvad end Inger Støjberg mener med det.
Ligesom med den famøse flygtningekage eller de mange kryptiske formuleringer til pressen er Støjberg mester i at gøre sig selv til samtaleemnet rundt om kakkelbordet.
Og hendes fans æder det råt.
På kun tre dage har over 40.000 danskere tilkendegivet, at de vil give Støjberg og Danmarksdemokraterne en vælgererklæring. Aldrig før har et parti fået så mange vælgererklæringer så hurtigt.
Men bag Støjbergs sceneshow med smarte replikker og masser af symbolværdi er der en tom skal. Hun har ingen konkret politik på hylderne, men blot nogle stærke oneliners, der skal fange de danskere, som drikker filterkaffe frem for flat white, og som hellere tager en kold fadøl til den lokale byfest end et koldt glas Montrachet på en café på Esplanaden.
Så Støjbergs parti er indtil videre form men uden indhold.
Det er i sig selv vildt, at Inger Støjberg lancerer et parti uden nogen konkret politik.
Hun vil sætte skatten ‘lidt ned’, men ved ikke hvordan.
Hun vil have mindre afstand mellem Thyborøn og København, men har ikke løsningen.
Hun vil sikre flere varme hænder i den offentlige sektor, men har ikke en plan for det.
Inger Støjberg har ellers haft god tid til at udtænke et politisk program, mens hun har været bundet til hjemmet i Hadsund med fodlænke.
Men sådan tænker Inger Støjberg åbenlyst ikke. For hende handler det om at sige det, som det er og sende de helt rigtige signaler til vælgerne.
Hvad der derefter skal ske, er øjensynligt ikke så vigtigt for den nyslåede partileder.
Men Støjberg vinder første runde. Komfortabelt. Medierne har dækket hendes nye parti indgående, DF-afhopperne står i kø uden for hendes dør, og vælgererklæringerne strømmer ind, så hurtigt som NemIDs oppetid tillader.
Hos Danske Spil er det slet ikke en mulighed at spille på, at Danmarksdemokraterne ikke klarer spærregrænsen ved næste valg.
Det anser statens spiludbyder simpelthen ikke for gode odds.
Men når valgkampen går ind, og Støjberg skal stå i debatter og partilederrunder, så kan hendes jyske retorik og oneliners ikke redde hende. Så skal der konkrete svar og løsninger på bordet.
Inger Støjberg er et lysende eksempel på, hvad form og iscenesættelse betyder i dansk politik. Men vælgerne har krav på at vide, hvad de får, hvis de stemmer på Danmarksdemokraterne – altså ud over Støjberg.
I modsat fald gør Støjberg dansk politik til et politisk sommer summarum, der i modsætning til den ægte vare kun gør danskerne dummere.
