»Et nej er et nej, ligegyldigt hvornår det falder.«
Det fastslår vicegeneralsekretær i Amnestys Internationals danske afdeling Trine Christensen på baggrund af en ny undersøgelse, der viser, at hver syvende dansker mener, at kvinden selv har et ansvar, hvis hun bliver voldtaget, efter hun frivilligt er gået med en mand hjem efter en fest eller en bytur.
Undersøgelsen er lavet for Amnesty af Voxmeter blandt 1.014 danskere, og den puster yderligere liv i debatten om seksuelle krænkelser, der er aktuel forud for kvindernes internationale kampdag 8. marts og den seneste tids sager om »Viborg-mappen«, sugardating, hævnporno og sextortion.
Trine Christensen kalder det »utroligt«, at vi i 2015 stadig diskuterer det spørgsmål.
»Man kan sige, at det er positivt, at størstedelen af danskerne ikke giver kvinden skylden, men én ud af syv er stadig ret mange, og det viser, at der stadig er stærke holdninger og fordomme i befolkningen,« siger hun.
Det er særligt de ældre, der giver offeret ansvaret for en voldtægt, viser undersøgelsen. Blandt de ældre over 65 år mener omkring hver tredje, at kvinden selv har et ansvar, hvis hun bliver voldtaget af en mand, hun er gået hjem sammen med. Blandt de 18-34-årige er kun én ud af 15 af samme opfattelse.
»Det kunne pege på, at der sker en holdningsændring i samfundet, og det er godt,« siger Trine Christensen.
Men der er brug for endnu flere kampagner, der kan bearbejde danskernes holdning, lyder det fra ledende psykolog ved Center for Voldtægtsofre Anja Hareskov Jensen.
»Det er velkendt, at nogen stadig tænker, det er kvindens egen skyld, hvis hun har været klædt på en bestemt måde, hvis hun har flirtet, hvis hun er gået med nogen hjem, eller hvis hun har drukket. Det er ekstremt vigtigt at arbejde på at ændre de holdninger,« siger hun.
Det er nemlig ikke kun selve voldtægten, der skader offeret.
»Vi ved fra forskning og fra vores klienter, at det er ekstremt skadeligt, hvis offeret bliver pålagt skylden, eller hvis omgivelserne sætter spørgsmålstegn ved offeret på den måde. Man taler om sekundær traumatisering,« forklarer Anja Hareskov Jensen.
Har man været udsat for en voldtægt og døjer med tanker om skyld, opfordrer psykologen til, at man tager kontakt til et af landets otte Centre for Voldtægtsofre.
»Der er ikke nogen tidsramme, så man kan henvende sig når som helst - om der er gået en uge, et år eller ti år,« siger hun.
Amnesty International håber, at undersøgelsen kan skubbe til debatten om danskernes holdning til voldtægt, men organisationen har også et håb om at få en bedre retsstilling for voldtægtsofre.
»Vi har i en længere periode kunnet se på undersøgelser og rapporter, at en del voldtægtssager henlægges, selvom der er tegn på fysisk vold mod kvinden. Det er et stort problem for kvinders retssikkerhed,« siger Trine Christensen.
Juridisk konsulent i Amnesty International Claus Juul fortæller, at omkring halvdelen af de voldtægtssager, hvor der er fysiske skader, sluttes uden retssag.
»Hvor forsvinder de fysiske skader såsom blå mærker på maven og ved kvindens underliv hen, når sagerne behandles? Hvordan indgår de i bevisvurderingen, når sager henlægges? Det er det, vi gerne vil have svar på,« siger han.
Amnesty International håber, Justitsministeriet vil sætte en undersøgelse i gang på området.
BNB
