Udviklingen er vendt. Erhvervsskolerne får flere bogligt dygtige elever, og det har stor betydning for miljøet på skolerne. »Der er blevet ro på gangene,« siger direktør. Mikkel Ingegaard Jeppesen er én af de kvikke elever, der valgte teknisk skole.
På eksamensbeviset efter 10. klasse stod der kun 10- og 12-taller. Vejen lå pivåben til bøgerne i det almene gymnasium og senere mange års studier på universitetet.
Men Mikkel Ingegaard Jeppesen fra Ringsted skulle ikke nyde noget.
»Jeg havde svært ved at vælge, hvad jeg ville efter skolen. Der var mange vejledere, som fortalte om htx, hhx og stx, men det ramte mig bare overhovedet ikke. Jeg er så langt væk fra det boglige, som man næsten kan være. Jeg kan overhovedet ikke sidde med en bog. Det siger mig ikke noget,« fortæller Mikkel Ingegaard Jeppesen.
Mens kammeraterne i hobetal søgte mod de populære gymnasier, som vejlederne fortalte vidt og bredt om, lagde Mikkel og hans forældre andre planer. Og de gik i en helt anden retning.
De gik mod Roskilde Tekniske Skole.
Mikkel Ingegaard Jeppesen er ikke den eneste bogligt stærke elev, der vælger erhvervsskole i stedet for gymnasium nu. Siden erhvervsuddannelsesreformen blev indført i 2015, er flere og flere bogligt dygtige elever søgt ind på erhvervsskolerne.
Nye tal fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier viser, at stadigt flere med mindst 7 i karakter fra skolen søger ind på en erhvervsskole. Stigningen er bemærkelsesværdig, idet erhvervsskolerne i disse år samlet set får betydeligt færre elever.
»Det er lykkedes at sende et signal om, at erhvervsuddannelserne ikke længere er et sted, alle og enhver bare kan komme hen. Udviklingen er en styrke for erhvervsskolerne, for de dygtige elever bliver rollemodeller for deres kammerater. Vi har lidt under, at vi tidligere har haft en del elever, der egentlig ikke havde lyst til at være hos os. Før skulle vi samle alle op – også dem, der ikke havde lyst til at blive samlet op,« siger direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Erhvervsskolerne har været præget af deres tidligere ry som »skraldespand« for alle dem, der ikke kunne og ville uddannelse. Derfor kan ændringen i elevskaren i høj grad mærkes – og høres – på skolerne.
Der er blevet mere arbejdsro.
»Skolerne fortæller os, at de elever, der starter nu, er mere motiverede. De kommer fra første dag på uddannelsen – det var man ikke vant til før – og de bliver på uddannelsen. Rent praktisk er der blevet mere ro på gangene og mere ro i klasslokalerne,« siger Lars Kunov og fortsætter:
»Det er tydeligt, at vi nu får flere elever, der ikke er stemplet ud de sidste år i folkeskolen. Eleverne har fulgt med i undervisningen og er vant til at indgå i en undervisningssammenhæng. De har ikke bare siddet bag i klassen og spillet computerspil.«
»Jeg kan bedre lide at få viden gennem mine hænder«
I vindueskarmene, på gangene og ved bordene i klasselokalerne på Roskilde Tekniske Skole sidder elever fra fagretningen »Det Digitale Design« fordybet over deres computere. Eleverne, der går på grundforløb 1, er i gang med at udfærdige CV, og de arbejder ganske rigtigt stille og koncentreret.
Enkelte taler dæmpet sammen i mindre grupper, men ellers bemærker man mest suset fra den nærliggende Holbækmotorvej.
En af eleverne i klassen er Mikkel Ingegaard Jeppesen, der drømmer om at veksle sin computerinteresse til en fremtid som webanimator og designer af 3D-animationer til spil og film. Da han skulle vælge uddannelse, støttede hans familie ham i, at han på trods af sine gode karakterer skulle vælge gymnasiet fra.
»Jeg stikker virkelig ud i forhold til resten af min meget boglige familie. Bøger siger mig ikke noget. Men jeg havde ikke hørt meget om erhvervsuddannelserne – jeg vil næsten påstå, at jeg ikke havde hørt noget som helst. Der er virkelig ikke meget fokus på dem. Det var hjemmefra, jeg hørte om erhvervsskolerne, fordi mine forældre godt kunne se, at jeg ikke er en boglig type. Gymnasiet er tre års spild af din tid, sagde de til mig,« fortæller Mikkel Ingegaard Jeppesen.
Du må lige forklare mig noget. Du har klaret dig rigtig godt i skolen, men du siger, at du ikke gider læse bøger. Hvordan hænger det sammen?
»Jeg er rigtig god til at lære. Jeg er stædig, og så er jeg et konkurrencemenneske. Det har altid irriteret mig, at min storebror – som er en læsehest og en skolefreak – kunne noget, som jeg ikke kunne. Det har været med til at hive mig op, og så har jeg altid fået god opbakning hjemmefra. Mine forældre har altid sagt, at jeg godt kan, og de har lært mig tingene på en anden måde, hvis der var noget jeg ikke forstod.«
Er der nogen, der mener, du spilder dine evner, fordi du ikke har valgt gymnasiet?
»Ja, det er der, men det synes jeg ikke selv. Jeg kan meget bogligt. Jeg er dygtig med en bog, men jeg hader det som pesten. Men her i skolen har jeg lyst til at lære hver dag. Når jeg læser en bog, kan jeg få viden ud af den, men jeg kan bedre lide at få viden gennem mine hænder. Jeg vil hellere skabe produkter – det hiver i mig, det er det, jeg brænder for. Jeg foretrækker selv at skabe de gode idéer frem for at læse om dem,« forklarer Mikkel med et fast blik under de viltre krøller.
Vedholdenhed, en stærk karakter og dygtighed
Gode evner i boglige fag skaber ikke nødvendigvis en god håndværker. Men i Undervisningsministeriet er ministeren rigtig glad for, at flere elever som Mikkel Ingegaard Jeppesen vælger at uddanne sig på erhvervsskolerne.
»Der bliver flere stærke unge på erhvervsuddannelserne i disse år. Det er en god udvikling, for en lang række af erhvervsuddannelserne kræver både vedholdenhed, en stærk karakter og et højt fagligt niveau. Det er meget krævende uddannelser, men man har i en årrække fejlagtigt troet, at alle kan klare en erhvervsuddannelse,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Erhvervsuddannelsesreformen, som trådte i kraft i august 2015, har samlet set medført et fald i antallet af elever.
Fra 2014 – det sidste år før reformen – er det samlede elevtal på grundforløb 1 faldet med 15 procent til i alt 11.693 elever i 2016. I samme periode er antallet og andelen af elever med mindst 7 i dansk, matematik og i samlet karaktergennemsnit dog steget.
25 procent af eleverne havde i 2016 karakteren 7 eller derover i dansk mod 19 procent før reformen. I matematik var de tilsvarende andele 35 procent i 2016 mod 27 procent før reformen.
»Jeg er helt sikker på, at det kan tilskrives erhvervsuddannelsesreformen, som netop havde til formål at styrke fagligheden på erhvervsuddannelserne. Det ser vi også ved den meget store stigning i antallet af unge, der tager en eux-uddannelse på erhvervsskolerne, hvor de kombinerer en prakisfaglig uddannelse med en gymnasieuddannelse,« siger Merete Riisager.
fra København til Lolland-Falster, brød helvede løs: »De er fuldstændig sindssygMikkel Ingegaard Jeppesen havde også overvejet at tage en eux, men har droppet det igen. For så skulle han prioritere bøgerne over sine øvrige interesser.
»Jeg har altid været fascineret af computere, og jeg har altid hygget mig enormt godt med at spille sammen med vennerne. Og så dyrker jeg gymnastik på eliteplan. Det skal der også være tid til – ni timer om ugen.«
