Aalborg Universitetshospital har siden årsskiftet kæmpet med så stor overbelægning, at man har været nødt til at hyre ekstra brandvagter for en million kroner. Men nu kan beredskabet ikke hjælpe mere.
'Overbelægningen i huset er nu kritisk! Brandinspektionen varsler, at situationen skal under kontrol nu, ellers er der risiko for at dele af hospitalet lukkes for indtag af akutte patienter ...'
Sådan indledes en intern mail sendt 18. april til den samlede ledelse på Aalborg Universitetshospital, som DR har fået indsigt i.
Mailen er kulminationen på et flere måneder langt forløb med massive problemer med for mange indlagte patienter i forhold til det, som hospitalet brandsikkerhedsmæssigt er bygget til.
»Vi har været hårdt belastet, fordi vi skulle supplere op, når sygehuset ikke selv havde personale til at klare brandvagten, og det har nu varet ved det meste af 2018,« forklarer beredskabschef i Nordjyllands Beredskab, Per Vedsted.
Under normale omstændigheder er der ikke behov for brandvagter på et sygehus, men blandt andet fordi der har været mange mennesker indlagt med influenza, så har patienterne i stort omfang ligget i senge på gangene og andre steder, som kan give problemer i forhold til brandsikkerheden, siger Per Vedsted.
»Hvis man har patienter til at opholde sig, hvor der normalt ikke er sengeliggende patienter, så er der behov for en brandvagt, som kan hjælpe til i tilfælde af brand og en eventuel evakuering,« forklarer han.
Per Vedsted fortæller, at det er en ekstraordinær situation, og at den store efterspørgsel på brandmændenes hjælp har stået på hele 2018.
Tal, som DR har indhentet fra Aalborg Universitetshospital, viser, at hospitalet skønner at have brugt over en million kroner på at hyre ekstra brandvagter i perioden 1. januar til 10. april i år.
Til sammenligning blev der brugt 800.000 kroner på brandvagter hele sidste år. Men Nordjyllands Beredskab er nu selv så hårdt presset på bemanding, at man har bedt sygehuset om at få styr på situationen.
»Nu er vi en dialog, og der er god vilje fra vores og sygehusets side til at finde en løsning. Det er primært dem, der skal finde ud af, hvordan de håndterer deres patientflow. Og så er vi klar til at supplere op i spidsbelastningstidspunkter, men det kræver, at spidsbelastningen ikke løber over flere måneder. Det kan vi ikke rigtigt håndtere,« siger Per Vedsted.
Lisbeth Kjær Lagoni, sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, anerkender, at overbelægningen har været massiv.
»Mængden af patienter har været større end nogensinde. Det har været en usædvanlig situation,« siger hun.
Ifølge Lisbeth Kjær Lagoni er det en særligt hård influenzaepidemi, som har væltet læsset.
»Der er sket det, at vi i en utrolig lang periode har haft alt for mange patienter på grund af influenzaepidemien, og det har bevirket, at vi har været nødt til at lægge patienter på gangene.«
Når nu I ikke kan bruge brandvagterne mere, og dermed ikke have patienter på gangene, hvad gør I så?
»Vi prøver at se, om vi kan skaffe noget mere plads nogle andre steder. Nogle af de sengestuer, vi har lukket, som er blevet lavet om til kontorer. Dem kan vi måske begynde at reetablere som sengestuer,« siger Lisbeth Kjær Lagoni, som også fortæller, at der er givet instruks om at fylde flere patienter ind på stuerne:
»I yderste nødstilfælde kan vi sætte en ekstra seng ind på nogle af stuerne. Der, hvor det kan lade sig gøre, har vi henstillet, at det bliver gjort,« siger hun.
