Siden mandag har Legoland været genstand for en heftig debat, fordi gæster kan hoppe køen til forlystelserne over, hvis de betaler indgangsbilletten på 339 kroner og derudover yderligere 599 kroner i tillæg. Det er blevet kaldt for usmagelig forretningsmetoder og har lagt grobund for diskussioner om rige børns muligheder og køkultur. Kritikken af ekstrabetalingen kommer blandt andet fra Mattias Tesfaye, medlem af Folketinget og Socialdemokratiet, som kalder det for ‘en ærgerlig måde at opdrage børn på.'
Liberal Alliances Laura Lindahl, der er folketingsmedlem og bl.a. social- og børneordfører er dog langt fra enig med Tesfaye og resten af de rasende gæster, der har taget til tasterne med deres kritik. Hun synes folk overfortolker situationen og mener ikke, at det er et problem for børnene.
»Hvis der er nogle forældre, som er bange for, at det skaber en dårlig oplevelse for børnene, kan de bare lade være med at komme i Legoland. Jeg tror ikke, at mine børn vil synes, den betalings-kø giver dem en dårlig oplevelse. De er vant til at se andre børn få noget, som de ikke selv må få. Det kan være en is eller en ballon. Er det synd for min søn, at han ikke må få alt det, som andre børn får? Nej, det synes jeg ikke.« siger Laura Lindahl og tilføjer:
»I dag er det sådan, at hvis man har råd til at købe et årskort til Tivoli, så går man også direkte ind, men hvis man ikke har råd, så må man stå i billetkøen.«
I Legoland er der på bestemte dage og i højsæsoner mulighed for at tilkøbe forskellige ‘Q-bots’, der giver direkte adgang til 11 af de mest populære forlystelser. De kommer i tre forskellige prisklasser, som sikrer gæsterne en betydelige lavere ventetid i køen til forlystelserne. Mattias Tesfaye mener, at børn har godt af at lære om køkultur, fællesskab og en verden, som ikke alene går på en mig-mig-mig logik. Noget som de ‘rige børn’ i betalings-køen går glip af. Laura Lindahl er enig i, at det er sunde værdier, men ikke at det hele afhænger af lige den oplevelse i Legoland.
»Jeg er delvis enig med ham, for jeg lærer også mine børn de samme værdier om køkultur, men det behøver ikke nødvendigvis være i lige den situation. Jeg kan sagtens lære mine børn om god køkultur i Netto 364 dage om året, men stadig vælge at hoppe køen over i Legoland den ene dag. Det er ikke et modsætningsforhold, som det Tesfaye opstiller,« siger hun.
I debatindlægget, ‘Vred mor i Legoland: Rige folks børn kan springe køen over’ i Politiken, hvor hele debatten begyndte, skrev folkeskolelærer Julie Leisner, at Legolands forretningsmetode adskiller og gør forskel på børnene. En præmis som Mattias Tesfaye også lægger sig på linje med. Han udtaler, at der bliver skabt et rum, hvor penge skaber ulighed, hvilket ikke hører hjemme i en forlystelsespark for børn. Laura Lindahl er dog ikke enig med, at køsystemet kan opdeles i rig og fattig.
»Det virker for mig, som om Mattias Tesfaye tror, at hvis alle havde muligheden, så ville de købe sig fri fra ventetiden i køen. Jeg tror, at mange har råd til det, når de er i Legoland, men fravælger det fordi de ikke gider bruge på penge på det og i stedet vil have en god frokost. Jeg tror, forældre er gode til at prioritere deres økonomi ud fra, hvad der er det bedste for børnene. Han tegner et billede af en kø med fattige forældre, der drømmer om den anden kø i stedet venter i timer, mens alle de rige, glade børn hopper forbi i den anden kø. Og det tror jeg ikke er tilfældet,« siger Laura Lindahl.
Legolands pressekontakt, Julie Sloth Blumensaat, forklarede mandag til BT, at de såkaldte ‘Q-bots’ bliver brugt af gæsterne i under én procent af de samlede antal ture. Et ekstra tillæg som kun kan købes på udvalgte dage, højsæsoner og i ferieperioder. Hun pointerer desuden, at det ikke påvirker gæsterne eller fylder særlig meget, hvorfor de fortsætter med systemet, der har eksisteret siden 2011.
