Det begyndte, da Kirsten Fournais var syv år gammel. Da fandt hun et dødt pindsvin på vej i skole. Hun tog det med sig og talte, hvor mange pigge der sad på den lille krop. Knap 7.000 kom hun frem til.
Siden dengang har de små stikkende dyr haft en særlig plads i den nu 80-årige dames hjerte. Hun er pindsvinedamen. Midt mellem hvidpudsede villaer med sortglaserede tegl på toppen og udsigt til vandet i Dragør ligger hendes lille faldefærdige hus. Her betyder udseendet ikke meget. Haven minder mest om et vildnis, og indenfor står papkasser side om side med pindsvinefigurer og pindsvinebamser.
Papkasserne er pindsvinehjem. Der bor de små dyr, som Kirsten Fournais tager sig af. Lige nu er der kun ti stykker. Men hun har tidligere haft over 100 pindsvin i pleje på én gang. Hun sidder klar ved telefonen 24 timer i døgnet og modtager opkald fra folk, der har fundet et tilskadekommen eller sygt pindsvin. Kan man ikke selv komme derud, betaler hun en taxa for pindsvinet.
Mad, medicin og massage
Hun tager sig af dem, der har hundebid. Dem, der har spist rottegift. Dem, der er blevet mishandlet af hensynsløse unge mennesker og dem, der bare ikke har kunnet finde mad nok, så de kan vokse sig store og stærke til et liv i naturen. Frivilligt og gratis giver hun dem mad, medicin og massage. Renser dem for tæger og flueæg og giver dem et trygt hjem, til de igen har det godt. Kirsten Fournais har reddet pindsvin i 30 år og stiftede foreningen ’Pindsvinevennerne i Danmark’ for mere end 20 år siden. I dag er der redningsstationer spredt over hele landet, men de mange pindsvineplejere kæmper en hård kamp.
- Selv om de er fredede, er vi ikke særlig gode til at passe på dem. I England kan pindsvin blive over 15 år gamle, men i Danmark bliver de sjældent mere end et par år eller tre, fortæller Kirsten Fournais, mens hun stryger det senest ankomne pindsvin over piggene. Det er en lille spinkel sag, som skal have noget mere sul på kroppen, inden det forlader pindsvinehjemmet i Dragør.
