En ud af fem kvinder er ikke ærlige overfor deres partner, når de kommer hjem fra shoppetur. Enten undlader de at fortælle prisen eller også pynter de på den, når de skal fortælle beløbet. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov, der er udført for Nordea.

Den manglende lyst til at snakke om pengeforbrug med sin partner, bunder ifølge sexolog og parterapeut Kasper T. Larsen i, at det er tabu.

»Det kan være tabu i parforholdet på samme måde som politik eller religion. Vi vil gerne have lighed i parforholdet, men det kan ikke lade sig gøre. Derfor skal man lave nogle faste rammer,« siger Kasper T. Larsen.

Anna Thygesen

Faste rammer betyder ifølge Kasper T. Larsen, at man rent praktisk lægger budgetter og planlægger individuelle forbrug. Men det er også vigtigt ifølge ham, at man sætter sig ned og finder ud at, hvordan ens partner har det med, at man bruger mange penge på for eksempel tøj.

Faste rammer og regler er vigtige

Terapeut i parforhold Mikael Hoffmann er enig i, at et sundt parforhold bygger på nogle fælles rammer og regler. Han beskriver blandt andet rammerne som værende tillid, tryghed og respekt. Hvis man har det i et forhold, så har en hvid løgn om tøjindkøb ikke den store betydning.

PEOPLE-BENSTILLER/

»Parforholdet kan være ligesom en bankkonto. Står der meget på kærlighedskontoen, kan det godt holde til en hvid løgn om dit forbrug, uden det ødelægger forholdet. Men hvis kontoen i forvejen mangler tillid, tryghed og respekt, så skrider det,« siger Mikael Hoffmann.

Det er Kasper T. Larsen dog ikke enig i, han mener det kan være ødelæggende for forholdet, hvis der optræder hvide løgne mellem parterne.

KoleraBakterie

»Hvis man ikke overholder rammerne og måske endda lyver om forbruget, så kan helvede bryde løs. Ikke nødvendigvis på grund af pengene, men fordi det kan være ligeså slemt som utroskab – økonomisk utroskab – samtidig med at der er tale om tillidssvigt. ,« siger Kasper Larsen.

Kvinder pynter oftere på prisen end mænd

Undersøgelsen viser desuden, at det ikke kun er kvinderne, der kan finde på at være uærlige om deres indkøb. Samlet set er det 415.000 voksne, der lever i parforhold, som har et skjult forbrug, hvoraf det er 269.000 kvinder og 146.000 mænd.

USA MET BALL 2014

Det kommer hverken bagpå Mikael Hoffmann eller Kasper T. Larsen, at kvinder i højere grad pynter på prisen, når de har været på indkøb, end mænd.

»Det er det feminine hos både kvinder og mænd, der gør, at vi gerne vil lyve for at skåne og beskytte partneren og dennes følelser. Det er en form for medfølelse og omsorg. Den feminine energi ses i høj grad hos kvinder, men også hos mænd, for begge køn har både det maskuline og det feminine i sig,« siger Mikael Hoffmann.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.