Opdatering: Den efterlyste mand er nu fundet i god behold. 

Midt- og Vestsjællands Politi ledte lørdag efter en 69-årig dement mand i Hvalsø-området.

Det skrev politiet på det sociale medie X.

Han beskrives som 185 centimeter, almindelig af bygning og med kort, gråt hår.

Han var iført blå softshell jakke, blå/sorte cowboybukser og mørkeblå sko af mærket Skechers.

Natten til søndag oplyser Midt- og Vestsjællands politi, at den ældre mand er fundet i god behold.