Den kriseramte dagligvarekoncern Coop har nu fremlagt en plan for, hvad der skal ske med de Irma-butikker, der endnu ikke er lukket. 

Coop-koncernen har oprettet et helt nyt forståelsespapir for de store ændringer i Coop, og her røbes Irma-butikkernes fremtid.

 I papiret står nemlig, at de resterende Irma-butikker laves om til SuperBrugsen. 

Coop har tidligere meldt ud, at i alt syv Irma-butikker skulle have været lavet om til Coop-supermarkeder, men det kommer altså ikke til at ske, da Coop-butikkernes droppes. 

De syv Irma-butikker, der nu i stedet laves om til SuperBrugsen, skal åbne til maj.

Det drejer sig om de her syv Irma-butikker, der laves om til SuperBrugsen: 

Hørsholm Midtpunkt, Søborg Hovedgade, Ordrupvej, Østerport St., Frederiksborggade, Amager Center og Svanemøllen. 

Altså Irma-butikker i hovedstadsområdet. 

Coop-butikker gøres til SuperBrugsen
Der nåede at åbne to Coop-butikker i henholdsvis Hinnerup lidt uden for Aarhus og Codanhus på Frederiksberg.

De skal begge laves om til SuperBrugsen, står der i forståelsespapiret. 

B.T. har forsøgt at få kommentar fra Coop informationsdirektør Jens Juul Nielsen, men han vil ikke sige noget, inden Coop holder landsråd i weekenden og endelig vedtager de nye planer. 

Læs HER, hvad der skal ske med de 250 varer fra Irma, der ellers skulle have været solgt i de nu droppede Coop-butikker.

I det seneste afsnit af B.T.-podcasten Spar Kassen er panelet på jagt efter pengemaskiner. I et konkret eksempel bliver 50.000 til 80.000 kroner på ganske overskuelig vis.