Sports -og musikbranchen hotteste power-par er lige nu popdronningen Taylor Swift og NFL-stjernen Travis Kelce. Ingen tvivl om det.

Og hvert et skridt, de to tager, bliver analyseret og tolket af deres millioner af fans verden over.

Nu har Travis Kelce i den grad sat ild i spekulationerne, efter at han i en podcast måske/måske-ikke hintede, at der arbejdes på at lave en Swift-Kelce-baby.

Sammen med sin bror, Jason Kelce, talte Travis i podcasten 'New Heights' om det 2.24 høje, franske basketball-fænomen Victor Wembanyama.

Foto: Eric Thomas/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Du kan ikke overbevise mig om, at den fyr ikke er lavet på et laboratorium ovre i Frankrig,« lød det fra Kansas City-stjernen, der fortsatte:

»Laboratorie-lavet diamanter ... det der er en laboratorie-lavet fu...ing NBA-spiller. Jeg kan ikke vente, til jeg får lavet en.«

Og her vidste bror Jason godt, at Travis Kelce havde sagt noget, der ville blive dissekeret af alverdens fans.

»Lad være med at gøre det her. Ikke giv konspirationsteoretikerne noget at gribe fat i, please.«

Foto: Patrick Smith/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men det var allerede for sent. Efterfølgende flød de sociale medier over med graviditetsrygter.

Nogle fans forsøgte dog at nedtone snakken.

»I bliver altså nødt til at forstå, at de joker en del i denne podcast. Please ikke tag det for alvorligt,« skriver en bruger på X.

En anden følger op:

»Det her gør de kun for at få folk til at lytte med. Hvis de var gravide eller forlovede, så ville det være Jason, der hintede det - og ikke Travis.«