»Undskyld!«

Den tidligere rektor på Herlufsholm Klaus Eusebius Jakobsen skriver i en mail til Ritzau, at han netop har sendt en undskyldning til prins Nikolai og hans forældre for at nævne en episode fra skolen.

Episoden omhandler prins Nikolai, der blev hjemsendt for at bryde med alkoholpolitikken.

»Jeg har for få øjeblikke skrevet en undskyldning til Prins Nikolai – og hans forældre for mit utilgivelige svigt ved at omtale ham i et tv interview i TV 2 Øst forleden.«

»Alle elever skal have privatlivets fred – også prinser.«

Tidligere i dag reagerede grevinde Alexandra og prins Joachim på sagen om Nikolais hjemsendelse.

Prins Nikolai til gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af kronprinsens 50 års fødselsdag, lørdag den 26. maj 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Prins Nikolai til gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af kronprinsens 50 års fødselsdag, lørdag den 26. maj 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Som forældre til en tidligere elev på Herlufsholm er vi – for at sige det på godt dansk – rasende over at se vores søn blive udleveret offentligt af hans tidligere rektor, Klaus Eusebius Jakobsen,« lyder det.

De fortsætter den usædvanligt hårde kritik:

»Han har svigtet sin elevs tillid og fortrolighed, og Prins Nikolais straf for i sin tid at overtræde skolens alkoholregler skal ikke bruges til at flytte fokus fra de alvorlige hændelser, som for nylig er kommet for dagen,« udtaler prins Joachim og grevinde Alexandra i en fælles udtalelse.

Den tidligere rektor på Herlufsholm Klaus Eusebius måtte slet ikke udtale personlige oplysninger om prins Nikolai, som han gjorde søndag til TV 2 Øst.

»Jeg kan bekræfte, at både nuværende og tidligere medarbejdere til enhver tid er forpligtet til at opretholde fortrolighed med hensyn til elevforhold – både over for nuværende og tidligere elever,« siger formanden for bestyrelsen hos Herlufsholm Torben von Lowzov til B.T.

Opdateres …