Hun kæmpede sig over de sidste hække med voldsomme smerter i baglåret, men missede lige akkurat drømmen.
For der var ikke noget, der skulle stoppe den 25-årige norske kvinde Isabelle Pedersen i at opnå sin store drøm om at løbe VM-finalen i 100 meter hæk ved VM i atletik i London. Hun måtte dog med tåre i øjnene og en slem skade i baglåret sande, at hun missede sin helt store drøm, men hun gav ikke op uden kamp.
Norske Dagbladet beretter nemlig om, at Isabella Pedersen under løbet fredag aften fik et smæld i baglåret, da hun sprang over den syvende hæk i løbet, men at hun alligevel fortsatte over de sidste tre hække, inden hun krydsede målstregen. Først der faldt hun sammen på det rødbrune underlag og måtte bæres fra banen og sættes i en kørestol kun en hundrededel fra drømmen om finalepladsen.
»Jeg fik et smæld i baglåret ved syvende hæk, og derefter siger det bare stop. Jeg kunne ikke løbe aggressivt derefter, og smerten blev bare værre og værre efter de næste hække. Efter 10. hæk kan jeg ikke mere. Jeg ved, jeg er skadet, og der er noget grueligt galt med mit lår,« sagde en knust Isabelle Pedersen, der med tåre i øjnene forklarede, at hendes drøm blev knust.
»Det knuser mit hjerte, at vide, at det her sker i et løb, der var min plads til i finalen. Det var mit livs løb,« sagde Isabelle Pedersen til Dagbladet.
Selvom det var lykkedes Isabelle Pedersen at nå finalen, havde hun dog ikke været i stand til at løbe den. Hendes træner siger nemlig til det norske medie, at hun er ude i minimum seks uger, da der er blødninger i den store muskel på baglåret. Efter de seks uger kan hun begynde sin genoptræning.
Da Isabelle Pedersen fik skaden lå hun ellers nummer et i kvalifikationen til finalen, og selvom hun er knust er det noget, som hun kan tage med sig, fortæller hun.
»Jeg førte. Jeg førte så meget, at verdensrekordholderen var bange, og det er en speciel følelse. Jeg har aldrig været så bange, når jeg har løbet, som jeg var der. Jeg var skrækslagen. […] Jeg er meget skuffet og meget såret. Det var en drøm, der ikke gik, som den skulle. Men jeg er også meget glad. Jeg gav alt, hvad jeg kunne,« sagde Isabelle Pedersen.
