Lige så forskellige som smykkerne i guldsmedeforretningen er, lige så forskellige er de kvinder, der skal bære dem. Og som mand kan det være svært at finde rundt i smykkejunglen. Vælg personligt, og kend din kvinde lyder nogle af rådene til de danske mænd.

Du står i smykkeforretningen og er noget rådvild over udvalget. Du kan få ringe, kæder, armbånd - og alle i hver deres farve, form og prisklasse. Går hun meget op i mode og tendenser? Er hun mere til det klassiske? Går hun med smykker fra PANDORA, eller mere med dem, hun har arvet?

Der kan nogle gange være flere spørgsmål end svar, når man står over for at skulle købe en gave. Derfor er der særligt et råd, der altid gælder.

Foto: PANDORA
Foto: PANDORA
Vis mere

»Vælg aldrig noget, som du ikke selv kan lide. Selvom du ikke selv skal gå med det, så er det altid et godt udgangspunkt,« siger Anni Elmgaard fra smykke-, brille- og urbutikken Brodersen+Kobborg, der også står bag smykkebloggen.dk. Selv har Anni Elmgaard arbejdet i smykkebranchen, siden hun var ung teenager.

Kend din kvinde
Det kan være svært at afgøre, hvorvidt en bestemt form, farve eller materialer klæder en bestemt kvinde. Men der er alligevel nogle spørgsmål, du kan stille dig selv, inden du begiver dig ud på smykkejagt.

»Når du handler i en smykkeforretning, vil du altid kunne blive vejledt i valg af materialer, typer og vedligehold. Men derfor kan det være godt at have lavet lidt hjemmearbejde, så man har en idé om, hvad hende, du skal give gaven til, godt kan lide, og hvad hun i forvejen har i smykkeskrinet,« siger Anni Elmgaard.

Spørg blandt andet dig selv, om du har at gøre med en kvinde, der går meget op i sport eller mode. Hvilken anledning smykket skal bruges til - hverdag eller fest, skal det være med eller uden sten og selvfølgelig, hvor meget man er villig til ofre på gaven.

Vælg de rigtige smykker til hende fra PANDORA her

»Du kan finde smykker i alle afskygninger og prisklasser, så jo bedre du kender den, du skal give smykket til jo bedre. Jeg tror heller ikke, at man skal være så bange for at vælge. Smykker gør bare glad,« siger Anni Elmgaard.

Foto: PANDORA
Foto: PANDORA
Vis mere

Mode eller for evigt
Ligesom med tøj og sko, så findes der altid en tidens mode inden for smykkebranchen. Det kan være smykker som er moderne lige nu og her, men som om kort tid ikke er så populære mere. Forskellen er bare, at smykkerne oftest holder meget længere tid.

»Stil er individuelt, mode er generelt, så vælg personligt. Vi har alle vores egen personlige stil, og moden kommer og går, og er udtryk for en tendens. Så hvis du vil sikre dig en gave, som bliver brugt i mange år frem, så tror jeg på, at du skal gå efter et personligt valg. Du har måske en historie med, som du kan fortælle om smykket eller det kan være at vedhænget forestiller noget bestemt, som minder dig om hende,« siger Anni Elmgaard.

Skab en personlig verden
Når du står i forretningen, så behøver du ikke nøjes med udelukkende at købe sølv eller guld. Tiderne har ændret sig, og det er nu helt normalt og moderne at blande materialer som guld, sølv og rosaguld, og dermed have flere forskellige slags smykker på.

Vælg de rigtige smykker til hende fra PANDORA her

»Det betyder jo, at man for det første ikke kun har sølv- eller guldsmykker, men mange forskellige slags smykker. Derudover så kan man bruge mere sølv og kun lidt guld, hvis man er mere til det ene end til det andet,« siger Anni Elmgaard.

»Det gør det måske lidt nemmere at finde rundt i, fordi man ikke behøver at tænke, at kun én type materiale er den rigtige,« tilføjer hun.

Foto: PANDORA
Foto: PANDORA
Vis mere

Smykker er en personlig gave, som mange tillægger stor værdi. Vi bruger det blandt andet til at give udtryk for, hvem vi er, og hvilken stil vi har.

»Ved at kombinere forskellige ting kan man skabe sin egen verden eller historie. Personen, der får smykket, vil oftest mindes anledningen eller personen. Derfor er det jo rigtig vigtigt at vælge ud fra, hvad man tænker, at personen bliver glad for, og hvad man selv kan lide,« siger Anni Elmgaard.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også