Det lyder som et simpelt spørgsmål, men kender du svaret? Kun én ud af syv kvinder har overblik over sin egen pension
En dag er det slut med arbejdslivet. Det glæder jeg mig til, selvom jeg er temmelig glad for mit job.
Men det betyder, at lønnen fra den ene dag til den anden falder væk, og at jeg skal leve af min pension. Jeg véd, at det kan lade sig gøre. Men jeg ved også, at jeg nok er nødt til at sælge mit hus, hvis jeg skal forhindre de høje boligskatter i at beslaglægge det meste af min pension.
Hvad med dig. Hvordan ser din pensionsøkonomi ud og hvor skal du bo, når du bliver gammel?
Kender du ikke svaret, er du langtfra den eneste. Blot én ud af syv kvinder har et godt overblik over sin fremtidige pension, mens det for mænd er hver fjerde.
Penge til mange år
Når kun hver syvende voksne kvinde har et godt overblik over sin pensionsfremtid, er det også kun hver syvende, der kan give et kvalificeret bud på, om hun kan leve, som hun gerne vil, når hun bliver gammel.
Men vi ved, at det kun er ganske få, der har lyst til at skrue ned for forbruget, når de går på pension. Det store flertal vil ’bare’ fortsætte med at leve, som de gør nu – eller bedre.
Men det koster at fortsætte med at leve, som man plejer. Flere penge, end mange gør sig klart.
Og kvinder har det luksusproblem, at de oftere fejrer deres 80 års dag, end mændene gør. Kvinder skal med andre ord leve flere år som pensionister end mænd. Gennemsnitligt mindst fire år længere, for middellevetiden for kvinder er 82,8 år, mens den for mænd er 78,8 år.
Derfor burde pension være et emne, som kvinder har mindst lige så godt styr på som deres mænd.
Læs med her og knæk koden til at forstå din pensionsøkonomi.
GUIDE: Få styr på din pensionsøkonomien
Vær konkret
For at vide, om forventninger til dine forbrugsmuligheder står mål med virkeligheden, når du går på pension, må du gøre både forventningerne og budgettet meget konkrete.
Begynd med at slå dine egne tal og din fremtidige pensionsprognose op hos pensionsinfo.dk. (Husk du skal bruge NemID). På pensionsinfo.dk kan du se alle dine pensionsopsparinger, men ikke anden opsparing. Det vil f.eks. ikke fremgå, om du har friværdi i din bolig.
Lav regnestykket
Hvad koster dit liv? Find ud af om du har råd til at fortsætte samme livsførelse som pensionist. Flertallet ønsker at leve, som de plejer, men stort set alle pensionister går ned i indtægt. Det første år som pensionist får de fleste udbetalt 63 – 80 kr. hver måned for hver 100 kr., de fik udbetalt det sidste år i job.
Skær i udgifterne
Heldigvis falder nogle udgifter væk. Medlemskabet af a-kasse, faglige foreninger, udgifter til job-tøj, transport og kantine kan stryges. Det vil også være muligt at få pensionistrabat på f.eks. offentlig transport, forsikringer m.m.
Som pensionist har du mulighed for at indefryse din ejendomsskat, så du udskyder den udgift (med renter) indtil huset sælges. Til gengæld får du ikke rabat på varme, vand, el o.s.v. Boligudgifterne fylder en hel del mere hos pensionister end hos andre. En pensionisthusstand bruger 45 kr. for hver 100 kr., de har, på deres bolig. Til sammenligning bruger børnefamilien 35 kr.
Overvej din bolig
Tænk over din boligsituation nogle år før, du går på pension. Skal boligen skiftes ud med én, der er mindre og billigere? Neddrosling af boligudgifterne kan være med til at gøre pensionsøkonomien mere langtidsholdbar.
ANNS TIP: Eksperter taler altid om dækningsgrader. Altså hvor mange penge din pension giver i forhold til din løn. Men tjek lige om de mener før eller efter skat.
