Juan Pedro beskrives af flere for at være verdens tykkeste mand, men nu skal den 500 kg. tunge mand have hjælp. Den 32-årige mand fra Mexico skal på en diæt for ikke at dø af sin fedme. Det er en kamp mod kiloerne, han har længe kæmpet, men det har ikke altid været sådan, skriver Telegraph.

Alt ændrede sig, da han blev 17 år. Inden da dyrkede Juan Pedro sport, var god til at danse og spille guitar: Han gik på dates og havde kærester, men i en alder af 17 var han i en bilulykke. Herfra ændrede hans helbred og hans vægt sig drastisk, fortæller hans mor, María de Jesús Salas, ifølge avisen El Universal.

»Da jeg var 6 år, vejede jeg 60 kg, og siden er det bare steget. Da jeg var 17 vejede jeg 230 kg. Jeg smadrede halvdelen af kroppen, og jeg brugte halvandet år i sengen,« fortæller Juan Pedro ifølge Telegraph.

32-årige Juan Pedro Franco har altid været overvægt, fortæller hans mor ifølge Telegraph, men det var især efter trafikulykken, at hans tilstand blev forværet.
32-årige Juan Pedro Franco har altid været overvægt, fortæller hans mor ifølge Telegraph, men det var især efter trafikulykken, at hans tilstand blev forværet. Foto: HECTOR-GUERRERO
Vis mere

Siden da har han kæmpet mod kiloerne. En kamp, der er foregået fra sengen i hans mors hjem. En seng, som han har været 'lænket' til i de sidste seks år. Familien mangler penge, og uden råd til den rigtige kost eller medicin, har det været en kamp op ad bakke.

»Det her er ikke noget liv. Den værste straf, du kan give et menneske, er at være fanget i sin egen krop,« fortæller han ifølge Telegraph.

To gange blev Juan Pedro sendt fra sit hjem i Aguascalientes til Guadalajara  af de sociale myndigheder. Den første gang var for at få ham på en diæt, mens anden gang var for at se, hvor meget han havde tabt. Han havde dog ikke tabt ét gram. Juan Pedro drømmer ikke desto mindre om et andet liv. At kunne gå i byen igen eller køre bil er blot nogle af de ting, som han håber på.

Målet er, at Juan Pedro kommer på en diæt, hvor han kan tabe sig så meget, at han inden for seks måneder kan få en fedmeoperation. Lægerne frygter nemlig, at hans fedme ellers vil koste ham livet. Han lider af type 2 diabetes, problemer med stofskiftet, forhøjet blodtryk og vand i lungerne.

»Han stofskifteproblemer har pådraget hans krop forfærdelige skader - ved at sænke processerne (i kroppen, red.) ender hans krop med at lagre det, han indtager, i stedet for at forbrænde det. Han er nok kun i live takket være sin ungdom,« forklarer Dr. José Castañeda, der leder Gastric Bypass Mexico Hospital i Guadalajara.

Her ses 32-årige Juan Pedro
Her ses 32-årige Juan Pedro Foto: STRINGER
Vis mere

Mexicanske Manuel Uribe har tidligere været kendt som verdens tykkeste mand, inden han døde som 48-årig i 2014. Han nåede op på en kampvægt på 560 kg.

Ifølge verdensundhedsorganisationen WHO er Mexico et af de lande, hvor flest er overvægtige. 35 procent af befolkningen er enten overvægtige eller fede. Man er overvægt ifølge WHO, hvis man har en BMI over 25, og fed, hvis man har en BMI på 30 eller derover.