Sonja Oppenhagen tænder stadig for fjernsynet lørdag aften for at se Matador. Det er en god fortælling, mener hun.
Allerede som helt ung charmede hun sig ind i danskernes hjerter. Den smukke mørkhårede Sonja Oppenhagen var blot 15 år gammel, da hun fra den ene dag til den anden blev et landskendt idol som storesøster Rikke Berg i familiefilmene »Min søsters børn«.Men én af de roller, mange stadig forbinder med den i dag 58-årige skuespiller, er rollen som den frække, forkælede og altid moderigtige Vicki fra »Matador«. Oberst Hackels datter, der var ulykkelig gift med Albert Arnesen fra »Damernes Magasin«.
Sonja Oppenhagen var vild med at spille Vicki, men det var også en udfordring.
Ikke et spejlbillede
»Det var sjovt at spille hende den uartige, forkælede pige. Men også spændende, fordi hun udviklede sig igennem serien,« husker Sonja Oppenhagen, der langt fra kunne spejle sig selv i den unge, naive Vicki:
»Bestemt ikke. Hun var opvokset på en kaserne, levede i overklassen og havde en helt anden opdragelse.«
Sonja Oppenhagen var 28 år gammel, da »Matador« blev optaget. Og selv om hun allerede var en erfaren skuespiller, der havde stået på en scene, siden hun var ganske ung, og havde spillet med i flere film, teaterstykker og TV-satire, havde hun aldrig troet, at »Matador« skulle blive til den store succes, som serien blev.
»Det var der ingen af os, der troede. Vi var selvfølgelig alle sammen meget engageret i det, vi lavede. Men jeg tror, at det først er nu, det er ved at gå op for mig, hvor meget Matador egentlig betyder for alle,« forklarer hun.
Et mesterværk
Alligevel har Sonja Oppenhagen aldrig været i tvivl om, at »Matador« er et mesterværk.
»Det er en god historie, en god instruktør og gode skuespillere,« lyder forklaringen fra skuespilleren. Derfor tænder hun også for sit TV om lørdagen for at få et gensyn med Vicki, vennerne og livet i Korsbæk.
»Helt sikkert. Det er rigtig fint at se den igen,« siger hun.
»Matador« er længe siden. Derfor bærer Sonja Oppenhagen heller ikke længere rundt på sjove anekdoter eller små fortællinger fra optagelserne.
»Hvad jeg husker mest fra den tid, er at stå meget tidligt op om morgenen. De yngste, var altid dem, der skulle møde først,« griner hun.
