Arbejdspresset er nu blevet for stort for Steen Springborg. Med op mod otte forestillinger om ugen i musicalen »The Producers« har sangtalentet måtte sige stop og har meldt sig syg på ubestemt tid.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Steen Springborg, der spiller en af hovedrollerne i succesforestillingen på Det Ny Teater, er gået ned med både sygdom og stress. Han siger til Billedbladet, at han har fået strenge ordre fra sin læge om at holde sig ro ind til videre.

Krævende rolle
»Vi ved endnu ikke, hvor lang tid, Steen er sygemeldt. Men vi håber, han snart er tilbage,« fortæller Niels-Bo Valbro, teaterchef på Det Ny Teater.

Han understreger, at ingen forestillinger på nuværende tidspunkt er aflyst. Steen Springborg har næsten været på scenen hver aften siden premieren i januar.

Han skiftes til at spille to roller i forestillingen. Fortrinsvis en af hovedrollerne som Roger, men han alternerer også med Preben Christensen i den altdominerende hovedrolle som Max Bialystock.

En rolle, der er utrolig krævende, da skuespilleren i den over to en halv time lange forestilling er på scenen stort set uafbrudt og synger utallige sange, hvilket kan slide på skuespillerens stemme.

Imens Steen Springborg er syg vil Henrik Weel afløse i rollen som Max, hvorimod Kim Leprevost og Donald Andersen skiftes til at spille Roger.

cpe@bt.dk