En følsom statsminister med ægte interesseret i kultur – det KAN jo kun være fri fantasi!

For god og sød til at være sand: sådan er statsministeren i »Livvagterne«; en mand, der er dybt og ægte engageret i teaterlivet – man VED jo, at sådan en er fri fantasi!

Desuden var denne statsminister så følsom og forstående, at man ikke behøver være nogen sindsforvirret kvinde for at drømme om at være kæreste med så sanselig en førstemand!

Jens Jørn Spottag har fået det maksimale ud af rollen som besindig, intellektuel toppolitiker, der er fuld af ægte kærlighed - både til kulturlivet og til den dejlige Josefine. Hun viste sig som en modig skuespiller – som helt klart fortjente en bedre instruktør end hysteriske Dexter.

Selvfed og lunefuld
Han var jo nærmest en parodi: Selvfed og lunefuld drev han rovdrift på Josefines følelser ved at insistere på det superfede i at lade hende få samme slags baghyler på scenen, som den optagelse med mobilvideo, som den sindssyge Anita – maskeret som Josefines dobbeltgænger – havde lagt ud på nettet for at ødelægge skuespillerindens liv og lykke.

Maibrit Saerens har virkelig lyst op i rollen som Josefine.

Også de øvrige gæste-spillere var gode i aftes. Det er ikke deres skyld, at afsnit otte langtfra levede op til de forventninger, man havde lov at have efter den spændende første del forrige søndag.

Nærmest ufrivilligt komisk blev det i aftes, da den sindssyge bankassistent, Anita, luskede omkring med sin køkkenkniv…det så ud som om, hun havde en fyldt ble mellem benene!

Aftenens mest mindeværdige øjeblik var at opleve, hvor meget en stor skuespiller kan få ud af en fuldkommen banal replik som »Skal jeg til Falster? Nu?« Tommy Kenter sagde den med tragisk resignation – som blev alverdens tungeste byder lagt på ham.

»Livvagterne« Af Peter Thorsboe og Mai Brostrøm. ´

Instruktion: Kasper Gaardsøe.

8. afsnit sendt på DR1 i aftes.