Krisen er den mentale baggrund for »Forbrydelsen III«. Sarah Lund kom overlegent fra start søndag aften.
Bedst som Sarah Lund prøver at nærme sig sin voksne søn ved at søge om tilgivelse for, at hun har været en dårlig mor, taber hun koncentrationen om stemmen i den anden ende af røret.
Hun får øje på noget på de fotografier af den mishandlede og myrdede sømand, der er fundet på en skrotplads i Københavns Havn. Sporhunden er vakt til live. Så kender vi Sofie Gråbøls modvillige og glædesløse opdager i den strikkede sweater, så kender vi DRs successerie »Forbrydelsen« igen. Nu tilbage med en tredje ombæring - og denne gang med international hæder og opmærksomhed i ryggen. Det er næsten som om, man kan mærke det: Allerede i første afsnit spiller serien med musklerne og selvtilliden.
Jo, Søren Svejstrup kan sin formel, den eminent vævede handling mellem det helt nære, personlige drama og det politiske ditto, som serien skal suge sin næring af. Sidst vi var i selskab med Sarah Lund, var hun optaget af krigen i Afghanistan. Det var vi andre også, dengang i 2009. Siden har vi fået andet at tænke på.
Finanskrisen er den dunkle, benhårde baggrund, serien udspiller sig på - effektivt ridset op allerede i et indledende lydklip fra en radioavis, der svæver hen over Københavns tage. Dialogen drypper i det hele taget af krise med henkastede bemærkninger om budgetmøder hos politiet, kuldsejlede lettiske rederier, bankkrak og tvangsauktioner. Fulgt op på billedsiden af mørke skyer over øde havneområder, hvor der skulle have været bygget, forblæste lossepladser og hjemløse, der skutter sig i det aftenmørke, der nu som før er seriens skjulte hovedrolleindehaver. Krisen er allerede i første afsnit den underliggende, desperate samfundsmentale tilstand.
Vil det store rederi Zeeland bidrage til landets våde ved at sende arbejdspladserne til Asien? En beslutning, der ikke bare vækker bekymring hos statsministeren, som er midt i en valgkamp. At en sådan er et effektivt miljø at sætte konflikter på spidsen i, ved Søren Svejstrup bedre end nogen. Men også hos rederen selv, der tilmed har knas i privaten.
Allerede nu er de komplicerede handlingstråde lagt ud i rigt mål. Miljøerne er ridset op: På den ene side det forræderiske spindoktor-Christiansborg, vi efterhånden kender næsten lidt for godt fra skærmen, og hvor Olaf Johannesens autoritative statsminister har overtaget Birgitte Nyborgs plads. På den anden side det rederi, hvor magtkampen raser, samtidig med at en mindst lige så sammenbidt, plaget og - foreløbig - så sympatisk reder, spillet af Anders W. Berthelsen, skal forsøge at bevare familiedynastiet og stumperne af sin splittede familie.
Rollelisten er i øvrigt den rene luksus, også hvad angår Lunds assistance: med Nikolaj Lie Kaas som Lunds gamle flamme, der nu er PET-mand. Udgangspunktet er mere end i orden: DR har øvet sig, og det kan man se. Det er faktisk svært at forestille sig en mere veloplagt optakt end den, der blev seerne til del søndag aften. Det er meget muligt, krisen kradser. Men ikke hos Svejstrup og DR søndag aften. Og kom så ind i kampen, Sarah Lund.
Fem ud af seks stjerner til »Forbrydelsen 3«, afsnit 1
