Marie Frank har indledt sin Danmarksturné.
Smukt lød det ikke, men sunget blev der. Til gengæld er der ikke meget at udsætte på sangerinden og hendes band. Ikke overraskende var atmosfæren intim, men bandet lod sig ikke bemærke med det beskedne fremmøde.
Det er Marie Franks snusfornuftige charme og sødmefulde stemme, der gør den store forskel. Praktisk talt hver sang fik en lille historie med på vejen, og det fungerede fint i sammenhængen, selvom det uundgåeligt gik en smule ud over det musikalske flow.
Samtidig har hun tillagt sig en sød vane med fysisk at understrege forskellige pointer i sangene.
Det var premieraften for Marie Frank og hendes bands Danmarksturné i anledning af deres andet album »Vermilion«. Repertoiret var logisk og velvalgt. Otte sange fra den nye og fem fra debuten »Ancient Pleasures«, hvorfra de mest kendte var gemt til sidste del.
Bandet behandlede sangene med den smagfulde omhu, de fortjener, men til tider gik der lidt for meget rock i den, så Maries stemme måtte kæmpe mod en for voldsom lydstyrke. Det ville ikke være nogen skade til, hvis sangerinden spændte en akustisk guitar om livet. Bare en gang imellem.
»Man skal ikke finde sig i at blive elsket på grund af sin frisure,« forklarede Marie Frank i slutningen af åbningssangen »Worth it«. Men der er også mange andre grunde til at holde af den unge sangerinde end hendes nye himmelstormende frisure.
»Bedevilled« og »Big Love« er blot to af de nye holdbare sange, der tilbageviser enhver døgnflueteori. Og så er det befriende at høre en dansk sangerinde med en radikalt anderledes sangstil end den, 80ernes overgearede danskpop-divaer introducerede.
I koncertens sidste del virkede det, som om koncentrationen var ved at forsvinde, men bandet genfandt melodien, inden der blev sagt farvel med »Under The Water«.
Skal det være pæn, inspireret og radiovenlig pop, er Marie Frank et af tidens bedste bud på godt selskab. Så sig farvel til sofaen og find ud af, hvornår dit lokale spillested har den jyske charmetrold på plakaten.
