Først var det Ray Charles og nu binder Jamie Foxx an med en ny virkelig person. Han påtager sig hovedrollen i en film om Mike Tysons liv.

Den tidligere mesterbokser vil selv fungere som producer og har som det første sikret sig den Oscar-belønnede skuespillers medvirken.

- Jamie Foxx og jeg kommer til at arbejde sammen. Vi har allerede drøftet projektet flere gange, fortæller Tyson, som også roser sig af at være stoffri og tørlagt for første gang i sit voksenliv.

- Selv når jeg trænede til en kamp, var der stimulanser. Der var ingen stoffer, men jeg drak. Nu er jeg endelig clean og på vandvognen, siger den forhenværende sværvægtsverdensmester og forklarer:

- Jeg er træt af at tabe. Jeg tabte min families og mine fem børns tillid. Den måde at leve på brød jeg mig ikke om og besluttede at lægge kursen om. Jeg så djævelen, og ham ville jeg ikke have med at gøre, slutter Tyson.