Der kommer til at stå fire mand lige bag mig på scenen, hvor jeg såmænd bare skal liste rundt og hygge lidt. Så jeg er ved godt mod. Kæresten er også lige kommet over for at hjælpe mig, så det er dejligt. Prøverne i går gik også godt, da jeg først fik nogle lydting på plads - og hold op, hvor bliver det altså et rigtig godt show. Jeg ved ikke, om Peter Mygind får så frie tøjler, som han havde til prøven. Men han var fandeme morsom,« griner Ditlev Ulriksen og ser helt oplivet ud.
Vi mødte ham til en lille sludder i går formiddag - før den lange Grand Prix-dag for alvor gik i gang - og ud over oplevelsen med Mygind, så måtte vi også lige snakke lidt om Ditlevs sejr fra i fredags. Hvor det, under en for-sjov fodboldkamp mellem grand prix-solister, sangskrivere og et par professionelle boldspillere lykkedes ham at hamre kuglen i det mål, hvor hans sangskriver, Søren Poppe, stod. Til Poppes store ærgrelse.»Men det var jo ikke så godt, at han forstuvede hånden,« gnækker Ditlev.
Noget af det, Ditlev også var rigtig glad over før Grand Prix'et, var det store antal hilsner, som han hele tiden blev ved med at få.
»Det er fantastisk superfedt og rørende. SMS'er og telefonbeskedder fra folk, som ønsker held og lykke, er bare strømmet ind. Det eneste, der måske kommer til at påvirke mig lidt, er at jeg først skal synge som nummer ni - og derfor har masser af tid til at sidde og blive grebet af stemningen og måske blive nervøs.«
Før det for alvor gik løs i går, kunne Ditlev desuden konstatere, at han var blevet overrasket over, at alle ti sange »rent faktisk er så gode, at man ikke kan udpege en eller to som sange, der ikke har en chance«.
»Man er vel gammel sportsmand, så selvfølgelig vil jeg vinde. Omvendt så går der heller ikke nogen skår i glæden, hvis jeg ikke vinder - for det har fandeme været hyggeligt at være med.«
